Del på Facebook   Print siden

Hobro: En by i Mariagerfjord

Hobro og omegn
Mandag 28. december 2020 kl. 08:00

Hobro: En by i Mariagerfjord
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Hobro er en gammel købstad med i alt 12.083 indbyggere, hvilket gør det til den største by i hele Mariagerfjord Kommune. Byens gode beliggenhed som stationsby imellem Randers og Aalborg og det nærliggende motorvejsnet E45 gør det til et eftertragtet sted at bosætte sig.

Faktisk kaldes byen også for ”Vikingernes hjemstavn”. I byen finder du nemlig masser af muligheder for at gå i de gamle vikingers fodspor - du kan bl.a. aflægge et besøg hos Vikingecenter Fyrkat eller se en rekonstrueret vikingeborg, ligesom byen også har haft flere udgravninger, der dateres tilbage til vikingetiden.

Et knudepunkt med masser af liv og muligheder
Eftersom Hobro er hovedstaden i Mariagerfjord Kommune, rummer byen masser af muligheder inden for både jobs og uddannelse. Byen huser flere forskellige folkeskoler - heriblandt en friskole - to efterskoler, kommunens eneste gymnasium, Mariagerfjord Gymnasium, med mulighed for både STX, HTX og HF samt Tradium Handelsskole med HHX, EUX og EUD. Af videregående uddannelser findes Erhvervsakademi Dania. De mange uddannelsessteder har gjort byen til et samlingspunkt for unge i hele kommunen.

Inde i midtbyen finder du gode muligheder for indkøb af dagligvarer, ligesom der også er et stort udvalg af lokale butikker - fx Hobro Vinhandel, apotek, Louis Nielsen, boghandel, Tøjeksperten og meget andet.

Lige op ad fjorden finder du byens lystbådehavn, hvor havnen er gjort til et rekreativt område, der kan agere samlingspunkt på de varme sommerdage.

Sidst men ikke mindst har Aalborg Universitetshospital sin egen afdeling i byen, der skaber masser af arbejdspladser.

En by med masser af kultur og natur
Som tidligere nævnt er byen bl.a. kendt for at være vikingernes hjemstavn - men det stopper ikke her. Der er nemlig masser af kulturelle ting at tage sig til i Hobro. Du kan bl.a. aflægge besøg hos et af byens mange museer - fx Kunstetagerne, Hobro Museum eller GAS museet. Derudover kan du få kulturen helt ind under huden på Himmerlands Teater eller igennem Hobro Bibliotek.

Foretrækker du derimod at være ude i naturen, er der også masser af gode tilbud at hente her. Faktisk huser byen Danmarks første certificerede vandrerute, Panoramaruten, der er beliggende i Bramslev Bakker. Ruten har bl.a. toiletforhold og mulighed for at bade, ligesom du kan være heldig at komme helt tæt på de vilde dyr.

Har du mod på vandsport, så er byens beliggenhed op ad fjorden helt ideel. Faktisk er Mariagerfjord Danmarks længste fjord, og der er derfor masser af gode vandreruter og oplevelser ude i det fri. Fjorden egner sig fx helt perfekt til fiskeri, kajakture eller andre oplevelser, hvor du kan få naturen helt tæt på.

For de mindste kan du tage på dagsudflugt til Hobro Mini Zoo, der er et parkområde med dyr som bl.a. surikater, kænguruer, æsler m.m. Haven ligger et stykke uden for Hobro.

Alt i alt er Hobro altså en by med alsidige muligheder, hvor der både er plads til storbyens fordele med et rigt uddannelses- og butiksliv, men hvor naturen stadig er inden for rækkevidde.

Syd for Mariagerfjord Kommune ligger Randers Kommune. Læs nyheder fra Randers på Randersidag.dk

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Mindeord om Helga Bonde Hansen
Mindeord om Helga Bonde Hansen
Hobro og omegn
Kirkevold er tilbage på træningsbanen
Kirkevold er tilbage på træningsbanen
Hobro og omegn
Er Hobro klar til et drive-in Apotek?
Er Hobro klar til et drive-in Apotek?
Hobro og omegn
Bisættelsen finder sted fra Hobro Kirke den 21. januar
Bisættelsen finder sted fra Hobro Kirke den 21. januar
Hobro og omegn
HP støtter børnene på Julemærkehjemmet Hobro: Kreativt printunivers skal sprede hygge og glæde i en svær tid
HP støtter børnene på Julemærkehjemmet Hobro: Kreativt printunivers skal sprede hygge og glæde i en svær tid
Hobro og omegn
Kobberbryllup
Kobberbryllup
Hobro og omegn
Mads Hvilsom bedst i test
Mads Hvilsom bedst i test
Hobro og omegn
Mange beboere og ansatte ramt af Corona på plejehjem i Hobro
Mange beboere og ansatte ramt af Corona på plejehjem i Hobro
Hobro og omegn
Bie´s Bryghus Restaurant skal have ny restauratør Hans-Henrik Pedersen stopper efter planen med udgangen af maj
Bie´s Bryghus Restaurant skal have ny restauratør Hans-Henrik Pedersen stopper efter planen med udgangen af maj
Hobro og omegn
Bil og computere stjålet fra Hobro | Bil fundet udbrændt
Bil og computere stjålet fra Hobro | Bil fundet udbrændt
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev