

Hobro Efterskole får udstyr til digitalt løft
Hobro og omegnMandag 13. marts 2023 kl. 13:00

Foto: Hobro Efterskole |
Enhver mekaniker og de fleste bilister ved, at man ikke kommer langt med en skruenøgle og en oliekande alene, hvis den firehjulede strejker.
I dag sætter mekanikeren sine digitale måleinstrumenter til bilen for at kunne stille diagnosen.
Sådan bliver det også for eleverne på mekanikerlinjen på Hobro Efterskole, der fremover kan betjene sig af en OBD testscanner i undervisningen. Det er et af de nye digitale værktøjer, som Tietgenfonden netop har besluttet at give skolen støtte til.
Hobro Efterskole har gjort det til sin kernekompetence at klæde ordblinde elever på til at tage en faguddannelse på en af erhvervsskolerne.
"Men vi byggede vores værksteder tilbage i 2006, så de trænger gevaldigt til en upgrade. I dag er alle håndværksfagene digitaliserede, så derfor kræver det tidssvarende digitaliseret udstyr at forberede eleverne til at tage en faguddannelse," siger forstander Birgith Dahl Rasmussen.
Tietgenfonden støtter almennyttige projekter og har fokus på initiativer til gavn for håndværksfagene.
Indkøber laserskærer og samlingsfræser
Efterskolen har fået 287.000 kroner fra Tietgenfonden til at købe tidssvarende udstyr for, og det betyder blandt andet, at metallinjen får en ny plasmaskærer, trælinjen får en samlingsfræser og en laserskærer, mens medielinjen kan se frem til nyt udstyr til et podcaststudie.
"Lærerne på de enkelte linjer har besøgt erhvervsskoler og forskellige håndværksvirksomheder. For eksempel har lærere på smedelinjen besøgt forskellige smedeværksteder, for at se hvad det reelt er for maskiner, man betjener sig af i dag. På den måde kan vi bedst muligt ruste eleverne til den virkelighed, der venter når de kommer fra os," siger forstander Birgith Dahl Rasmussen.
Hobro Efterskole har 92 elever, som har til fælles, at de er ordblinde og normaltbegavede. De fleste elever på 9. klassetrin, men også en del elever i både 8. og 10. klasse, som alle bliver klædt på til at tage en erhvervsuddannelse.

Foto: Hobro Efterskole
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hobro og omegn
![]() Tre uger tilbage af Kunstetagernes aktuelle udstillinger Hobro og omegn | ![]() | ![]() 25.000 kroner til ny sauna hos Hobro Vinterbadeklub Hobro og omegn | ![]() | ![]() Få råd om den bedste rejse med din firbenede ven Hobro og omegn |
![]() | ||||
![]() Har du set en sort PGO Bix Max? Hobro og omegn | ![]() | ![]() Hobro-virksomhed indgår partnerskab om fossilfrit stål til byggeindustrien Hobro og omegn | ![]() | ![]() Vær med til at sætte fokus på frivilligheden Hobro og omegn |
![]() |