Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hobro byder Randers velkommen til lokalopgør

Hobro
Fredag 4. august 2017 kl. 16:14

Hobro byder Randers velkommen til lokalopgør
Vito Hammershøy-Mistrati og resten af Hobro-mandskabet leverede en fin præstation i Telia Parken senest og skal nu forsøge at følge op. (Foto: Da


Det er et Hobro-mandskab fyldt med selvtillid, som lørdag klokken 16.00 tager imod Randers FC, der er på jagt efter sæsonens første sejr.
.
Af Helle Schiønning

Efter en god præstation mod FC København i sidste spillerunde, hvor blot skarpheden manglede for at få alle tre point, er det et Hobro-mandskab fyldt med selvtillid, som lørdag klokken 16.00 tager imod Randers FC, der er på jagt efter sæsonens første sejr. Det fortæller Eddi Bisgaard Kristensen på klubbens hjemmeside.

Efter en opløftende start på Alka Superliga-sæsonen for Hobro IK, der senest blev krydret med en fornem præstation mod FC København i Parken, skal holdet fortsætte den gode form, når Randers FC på lørdag besøger DS Arena i Alka Superligaens fjerde spillerunde. Hobro IK kommer ind til opgøret med en godkendt sæsonstart, der i alt har givet 4 point imod henholdsvis FC Helsingør, AGF og de forsvarende danske mestre fra FC København.

Randers FC befinder sig derimod på sidstepladsen i Alka Superligaen med et point efter tre kampe. Ólafur Kristjánssons mandskab indledte sæsonen i Haderslev med 0-0 mod SønderjyskE, og har i de seneste to opgør måtte gå fra banen uden point mod FC København, da de hjemme tabte 0-3, og FC Midtjylland, der slog randrusianerne med 2-1 i Herning.

Drømmen om at snige sig med i mesterskabsspillet synes foreløbigt at have lidt et knæk for kronjyderne, og opgøret på lørdag er derfor en kærkommen lejlighed for dem til at kickstarte deres sæson og få den første sejr.

Hobro IK kan derfor se frem til at møde et toptændt Randers-mandskab, som vil gøre alt for at få sæsonens første sejr, hvorfor det kræver en god præstation fra Thomasbergs mandskab, hvis det skal blive til en Hobro-sejr. Senest de to hold mødtes på DS Arena var den 5. december 2015, hvor opgøret sluttede målløst 0-0.

Desuden udspiller der sig på lørdag en lille kamp i kampen, da hele Hobros trænerstab og seks spillere har en fortid hos gæsterne fra Randers FC. I Randers-truppen finder man Mayron George, der nettede 11 gange i Hobro-trøjen i sæsonen 2015/16.




Til lokalopgøret er følgende spillere udtaget.

1. Jesper Rask
3. Jesper Bøge
6. Nicholas Gotfredsen
7. Vito Hammershøy-Mistrati
9. Danny Olsen
10. Pål Alexander Kirkevold
12. Jonas Brix-Damborg
13. Mads Justesen
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
15. Björn Kopplin
16. Nicolaj Jørgensen
17. Edgar Babayan
18. Onur Albayrak
24. Rasmus Minor Petersen
26. Martin Mikkelsen
27. Mathias Haarup
29. Sebastian Grønning
80. Quincy Antipas

I forhold til den seneste trup er Jacob Tjørnelund fraværende, da han måtte udgå fra gårsdagens træning med en mindre skade. Han forventes dog at være tilbage på grønsværen relativt hurtigt.

Er man forhindret i at overvære lokalopgøret på DS Arena, så kan kampen ses på TV3 Sport 1 og Viaplay.dk med optakt fra klokken 15.30. Er det heller ikke en mulighed, så er det som altid også muligt at følge kampen live via Hobro IK’s officielle profiler på Facebook, Twitter og Instagram.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev