

HIK Rosendal: Så ruller håndbolden igen for de lokale håndbold herrer.
Mariagerfjord og omegnMandag 9. januar 2023 kl. 09:00

.
Så ruller håndbolden igen for de lokale håndbold herrer.
Det skete søndag, da der skulle følges op på en flot eftersæson, med oprykning for både 2 og 3 holdet, og opryknings spil til første holdet, som desværre ikke resulterede i en oprykning.
Første holdet herrer var første i aktion da de besøgte Smiff i Randers.
Der var meget der skulle revancheres for den missede oprykning, og selvom ambitionerne stadig er høje, så er vi også realistiske om at de første kampe efter en stor skuffelse er sværere end normalt.
Smiff er et rutineret hold med stor fysik, og med virkelig ikke eksisterende opvarmningsforhold på en svær udebane, frygtede vi inden kampen, om tændingsniveauet og kroppen ramte omgangshøjde. Vi må også erkende at i forhold til de sidste kampe i forgangne sæson, var der ikke mindre end 6 afbud.
Men hold da op alt nervøsitet før kampen blev gjort til skamme, for efter 15 minutter stod der 9-2 på tavlen til vores herrer, og den tese forsatte hele kampen. Det hele blev grundlagt via virkelig flot forsvarsspil og en bundsolid Lasse Buller Jørgensen i kassen.
Dertil var det også ligemeget hvem der blev skiftet ind, niveauet forblev uændret, og alle over en kam leverede fantastisk flot. Relationerne sad virkelig i skabet, og selv da Smiff forsøgte med 2 mandsopdækninger, holdt herrerne hovedet koldt. Det blev en sikker 31-15 sejr, en sejr der sagtens kunne have været større med samme koncentration i afslutningerne over en hel kamp.
Kampens spiller blev Lasse Buller Jørgensen i kassen, med ikke mindre end 26 redninger.
Kampens målscorer:
Christopher Michelsen 2 mål
Nicklas Møller 4 mål
Flemming Degn 5 mål
Oliver Skovgård 3 mål
Kasper Flou 2 mål
Alex Stevnhoved 10 mål
Mads Nedergård 2 mål
Jakob Olsen 3 mål
Peter Horup 0 mål
Allerede onsdag er der gang i herrer afdelingen igen, når 3 holdet nyoprykket til serie 2 besøger Vorup, og torsdag tager 2 holdet som er nyoprykket til serie 1, hul på sæsonen ude mod Hadsten.
Lørdag er der hjemmestævne i Rosendal, hvor herrer 1 og 2 spiller kl.15.00 og 16.10.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Mandagens strømpris Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Hadsund-skole-Orkester søger frivillig Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023 Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Uligheden inden for stroke skal bekæmpes Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Bjørnemanden i Aalborg ZOO har fået "vinger" Mariagerfjord og omegn |
![]() |