Annonce
Del på Facebook   Print siden

Henrik Sloth valgt som ny formand for Udvalget for Teknik og Miljø

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 5. december 2023 kl. 19:00

Henrik Sloth valgt som ny formand for Udvalget for Teknik og Miljø
Henrik Sloth, ny formand for Udvalget Teknik og Miljø, Mariagerfjord Kommune


Da Udvalget for Teknik og Miljø holdt møde mandag den 4. december på Arden Rådhus var det på dagsordenen, at byrådsmedlem Niels Erik Poulsen (V) havde fremsat følgende anmodning:

'Jeg skal hermed anmode om, at der på dagsorden til udvalgets møde i Teknik og Miljø den 4.12.2023 påføres som punkt 1: Valg af formand.'

Indstilling
Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At anmodningen behandles.

Sagsfremstilling
Det fremgår af styrelseslovens § 22, stk. 1, at et udvalg selv vælger sin formand. Loven indeholder ingen bestemmelser om udvalgsformandens funktionsperiode, og et stående udvalg kan således til enhver tid vælge ny formand. Ethvert medlem af et stående udvalg kan indbringe forslag om formandsskifte til udvalgsbehandling.

Formanden vælges ved almindeligt flertalsvalg, og eventuelt nyvalg har virkning fra beslutningen er truffet.

Beslutning
Punktet blev kort motiveret af Niels Erik Poulsen (V) som politisk og ikke personligt. Jørgen Hammer Sørensen (O) bad indledningsvis om en evaluering af sin formandsrolle. Flere gav udtryk for en positiv evaluering af Jørgen Hammer Sørensens varetagelse af rollen.

Som kandidater til formandsvalget var Jørgen Hammer Sørensen (O) og Henrik Sloth (V).

Ved første afstemning blev Henrik Sloth (V) valgt med stemmerne 5 mod 2.


Følgende 5 stemte for Henrik Sloth (V): Henrik Sloth (V), Niels Erik Poulsen (V), Jane Grøn (A), Niels Peter Christoffersen (A) og Rikke Fonnesbæk (A).

Følgende 2 stemte for Jørgen Hammer Sørensen (O): Jørgen Hammer Sørensen (O) og Christian Johnson (C).

Jørgen Hammer Sørensen (O) udtrykte i sin modstand mod beslutningen at han fandt den værende i uoverensstemmelse med konstitueringsaftalen fra 17. november 2021 mellem partierne (V, C, O og D) for perioden indtil 31. december 2025, som ifølge Jørgen Hammer Sørensens opfattelse kun kan brydes i enighed mellem parterne. Jørgen Hammer Sørensen så ikke faglige eller saglige begrundelser for valghandlingen.

Christian Johnson (C) udtrykte tilsvarende i sin modstand mod beslutningen, at han ikke så faglige eller saglige begrundelser for valghandlingen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fælles om litteratur i februar - i dag i Arden
Fælles om litteratur i februar - i dag i Arden
Mariagerfjord og omegn
Cirkusdirektør fortæller om sit liv i manegen
Cirkusdirektør fortæller om sit liv i manegen
Mariagerfjord og omegn
Hjælp Nørklerne i Røde Kors Hadsund med at hjælpe andre
Hjælp Nørklerne i Røde Kors Hadsund med at hjælpe andre
Mariagerfjord og omegn
Min FerieBy Aktivitetsbog 2024
Min FerieBy Aktivitetsbog 2024
Mariagerfjord og omegn
Lidl forlænger muligheden for at købe lidt billigere frugt og grønt
Lidl forlænger muligheden for at købe lidt billigere frugt og grønt
Mariagerfjord og omegn
Forårets største fest på vand for børn og unge i hele kommunen
Forårets største fest på vand for børn og unge i hele kommunen
Mariagerfjord og omegn
Mange nye medlemmer i Foreningen Norden Mariagerfjord
Mange nye medlemmer i Foreningen Norden Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Hos Teglgaarden i Als kan væggene tale
Hos Teglgaarden i Als kan væggene tale
Mariagerfjord og omegn
Bliv frivillig fundraiser hos Red Barnet Mariagerfjord
Bliv frivillig fundraiser hos Red Barnet Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Interessen for at søge økonomisk støtte fra fonde har aldrig været større
Interessen for at søge økonomisk støtte fra fonde har aldrig været større
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev