Annonce
Del på Facebook   Print siden

Handelsgymnasiet sætter fokus på Afrika

Hobro og omegn
Fredag 18. december 2020 kl. 15:00

Handelsgymnasiet sætter fokus på Afrika
Foto: Hanan Lassen Zakaria


Af Klaus Hansen

PÅ HHX Handelsgymnasiet i Hobro får de varmen i decemberkulden ved at sætte fokus på Afrika. Det er skolens 3.g’ere, der gennem en temauge under overskriften ”Afrika Syd for Sahara”, får et indblik i en verdensdel, de ikke havde det store kendskab til på forhånd.

Temaet har i høj grad fungeret som en øjenåbner for eleverne, siger Kim Byrial, der underviser i faget International Økonomi. Kendskabet til Afrika var meget sparsomt inden projektets start; men efter en veloverstået projektuge, føler eleverne sig meget klogere på afrikansk kultur og sprog, historie, litteratur og på den økonomiske situation i Afrika. Ikke mindst de store sociale klasseforskelle på kontinentet kom bag på eleverne.

Temaugen er en del af det obligatoriske studieområde, og ligger i forlængelse af handelsgymnasiets internationale profil med fokus på mangfoldighed og diversitet sprogligt, kulturelt og økonomisk.
Temaet er blevet belyst på mange måder. Bl.a. har to eksterne foredragsholdere givet et indblik i forholdene i særligt Tanzania og Ghana.

Jens Jørgensen Hald fra Hobro har boet i Tanzania mange år og drevet virksomhed dér. Hanan Lassen Zakaria, der bor i Aalborg, men stammer fra Ghana, fortalte ud fra sit arbejde i Danish Centre for African Business, der rådgiver danske investorer i optimering af deres forretning på de nye markeder på den sydlige halvkugle.

Mathilde Neve og Mark Topholt fra 3.a fortæller, at foredragene var meget spændende, da det er altid er meget federe at høre om begivenheder og emner, som foredragsholderne selv havde været vidne til. Bl.a. var det ny viden for eleverne, at Kina har været den helt store globale investor i Afrika de seneste 10-15 år.

Den kinesiske regering i samarbejde med den kinesiske telemastodont, Huawei, har anlagt såvel analog som digital infrastruktur ned igennem Afrika, hvilket har skabt muligheder for en grad af økonomisk vækst, som Afrika ikke har oplevet gennem årtier, supplerer Kim Byrial.

Kinesisk dominans i Afrika gav også anledning til nogle interessante diskussioner blandt eleverne: hvad bør vægtes højest – økonomisk fremgang eller de demokratiske friheder? Dette paradoks har eleverne diskuteret, og de er blevet klogere på, at det kun er i en mindre del af verden – herunder heldigvis i Danmark - hvor vi kan tage for givet, at politisk frihed og ytringsfrihed kan gå hånd i hånd med økonomisk frihed.

Temaugen var med til at skabe et meget anderledes syn på Afrika, slutter Mathilde og Mark. Vi indså, at Afrikas kontinent ikke bare består af hjælpeløse ulande, men har potentiale til så meget mere. Det var meget anderledes fra vores normale undervisning, da vi aldrig rigtig retter blikket mod Afrika, så det var fedt at få indblik i et nyt område.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev