Annonce
Del på Facebook   Print siden

Halloween er blevet børnefamiliernes store fest

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 9. oktober 2021 kl. 10:00

Halloween er blevet børnefamiliernes store fest
Foto: Coca-Cola Danmark


Af Lone K. Hansen

Halloween er blevet børnefamiliernes store fest

Efter 25 år er halloween for alvor blevet en tradition, som samler hele familien. Uskyldige græskar forvandles til makabre ansigter over spisebordet, og små spøgelser truer sig til slik hos naboerne. En helt ny YouGov-undersøgelse, som er foretaget for Fanta, viser, at 38 procent af alle nordjyder forventer at fejre halloween i år, og kigger man på børnefamilier alene, er tallet langt højere. På landsbasis svarer 62 procent af familier med børn mellem 0 og 17 år, at de vil fejre halloween i år.

Halloween har taget nordjyderne – og især danske børnefamilier – med storm. Det begyndte med lidt græskar-skæring for omkring 25 år siden den 31. oktober, men i dag kan man se lysende græskar med spidse tænder og uhyggelige spøgelser overalt i hele oktober måned.
Halloween har vokset sig så stor, at fejringen kun overgås af jul og påske – og i år kan du forberede dig på, at se endnu flere hjem, der er pyntet op til halloween-fejring.

Børnefamilier elsker halloween

Ifølge en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Coca-Cola Danmarks læskedrikmærke Fanta, har flere danskere tænkt sig at fejre halloween end sidste år. 36 procent af danskerne – og 38 procent af nordjyderne – forventer at fejre halloween i år, mens 27 procent fejrede halloween sidste år.

Især børnefamilierne ser frem til at fejre halloween. Ifølge Fanta’s undersøgelse svarer 62 procent af danske familier med børn mellem 0 og 17 år, at de har tænkt sig at fejre halloween i år, mens 49 procent fejrede halloween sidste år.

Hvorfor halloween?

Selvom mange elsker halloween, er der nok stadig nogle, der undrer sig over, hvordan en amerikansk tradition – der rent faktisk er irsk/keltisk – har slået rødder i Danmark? Det er der flere grunde til. Dansk Folkemindesamling har dette bud på, hvorfor halloween er blevet så populær.

”Mærkedage er med til at give os tryghed, regelmæssighed og overskuelighed. Og så falder halloween på en traditionstom tid af året, hvor vi ikke har andre højtider, der fylder i kalenderen. Som andre traditioner er halloween med til at give os nogle velkendte rammer at samles under. Den appellerer til børns fantasi og ambivalens overfor gys og gru, og den passer fint ind hos børnefamilierne, hvor man synes, det er vigtigt at opleve og gøre noget sammen,” fortæller Caroline Nyvang, Seniorforsker, Specialsamlinger, Dansk Folkemindesamling.
Populære halloween-aktiviteter

Ifølge Fanta’s undersøgelse er halloween da også kædet stærkt sammen med aktiviteter, hele familien kan være sammen om.

”Vores halloween-undersøgelse viser, at de 6 mest populære halloween-aktiviteter er at skære græskarhoveder, at få besøg af børn, der leger ’slik eller ballade’, at udsmykke hjemmet med halloween-pynt, at tage til halloween-fest, at pynte haven med halloween-pynt og at klæde sig ud. Aktiviteterne viser, at halloween ikke kun er for små børn, men også for de unge og deres forældre,” fortæller Annette Spanggaard kommunikationsdirektør for Coca-Cola Danmark, der afslører, at Fanta er et særligt stort hit i oktober, hvor flaskerne helt i halloween-traditionens ånd er udsmykket med uhyggelige figurer.

Er fastelavn gået i glemmebogen i Nordjylland?

Spørger man nordjyderne, om den traditionelle fastelavn så er aflyst til fordel for halloween, er svaret et ’både og’.
16 procent af de adspurgte i Fanta’s undersøgelse, svarer, at fastelavn bliver nedprioriteret til fordel for halloween, selvom de stadig fejrer begge dele. På landsplan er tallet markant højere. Her svarer 33 procent, at de nedprioriterer den nordiske tradition frem for den amerikanske.
Fastelavn bliver altså stadig markeret i Danmark, men det er helt sikkert halloween, der har fat i den brede målgruppe – ikke kun børnene.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev