Del på Facebook   Print siden

Hadsund Vandværk a.m.b.a indkalder til ekstraordinær generalforsamling

Hadsund og omegn
Onsdag 21. oktober 2020 kl. 20:55

Hadsund Vandværk a.m.b.a indkalder til ekstraordinær generalforsamling
Hadsund Vandværks bestyrelsesformand Per Roth


Af Klaus Hansen

Hadsund Vandværk indkalder sine andelshavere til en ekstraordinær generalforsamling med det formål, at få generalforsamlingens godkendelse af bestyrelsens oplæg om, at Hadsund Vandværk ansøger om udtrædelse af vandsektorlovens regler om økonomisk regulering.

Hadsund Vandværk (HV) har siden 2010 været omfattet af den økonomiske regulering i Vandsektorloven, da værket leverer mere end 200.000 m³ vand årligt. Med en lovændring i Vandsektorloven pr. 1. januar 2020 er der mulighed for, at forbrugerejede vandselskaber med et årligt vandsalg på mellem 200.000 m³ og 800.000 m³ kan ansøge om at udtræde af den økonomiske regulering.

”Det har været en meget dyr og administrativ tung ordning for HV at være underlagt, så bestyrelsen ønsker nu, at HV ansøger Forsyningssekretariatet om at udtræde af ordningen.” fortæller Hadsund Vandværks bestyrelsesformand Per Roth.

Hvis den ekstraordinære generalforsamling den 26. oktober 2020, samt ved en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling, godkender bestyrelsens forslag om, at vandværket udtræder af Vandsektorlovens økonomiske regulering, så ophører vandværket samtidig med at være skattepligtigt efter Selskabsskatteloven.

Fritagelsen for disse to administrative byrder vil betyde økonomiske og administrative lettelser for vandværket, og for vandværkets daglige ledelse og bestyrelsen, så fokus kun skal rettes på vandværkets primære opgave med at sikre kvaliteten og forsyningssikkerheden af rent og sundt drikkevand til forbrugerne døgnet rundt.

Såfremt man forbliver under Vandsektorlovens økonomiske regulering, må det endvidere forventes, at de årlige omkostninger til håndtering af Vandsektorloven vil stige fra 2022, da man formentlig vil blive omfattet af yderligere rapportering i lighed med store vandselskaber med en debiteret vandmængde på mere end 800.000 m³.

Hadsund Vandværks andelshavere vil derfor modtage skriftlig information om, hvilken betydning det har for vandselskabet at udtræde af den økonomiske regulering, om vandselskabets nuværende økonomi og om de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af udtræden.

Den ekstraordinære generalforsamling afholdes mandag d. 26. oktober kl. 19.30 i Kulturcentret, Kirkegade 2-4 i Hadsund.

Af hensyn til COVID-19 smitte henstilles til, at hver husstand kun deltager med en person. Der vil være håndsprit tilgængelig på alle borde, og alle deltagere opfordres til at holde afstand og bære mundbind, indtil de har sat sig ved et bord.

Der vil, også af hensyn til COVID-19 smitterisiko, ikke være servering før, under og efter generalforsamlingen.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

70 års fødselsdag
70 års fødselsdag
Hadsund og omegn
Narkopåvirket knallertkører stoppet på stjålet knallert
Narkopåvirket knallertkører stoppet på stjålet knallert
Hadsund og omegn
Mariagerfjord Vognmandsforretning har købt bygning og stor grund i Hadsund
Mariagerfjord Vognmandsforretning har købt bygning og stor grund i Hadsund
Hadsund og omegn
Black Days | Hadsund er klar til at skyde julen i gang.
Black Days | Hadsund er klar til at skyde julen i gang.
Hadsund og omegn
Borgmester Mogens Jespersen genvalgt som borgmesterkandidat
Borgmester Mogens Jespersen genvalgt som borgmesterkandidat
Hadsund og omegn
Vin, Spiritus og øl stjålet fra sommerhus
Vin, Spiritus og øl stjålet fra sommerhus
Hadsund og omegn
Knallert Aktion i Hadsund
Knallert Aktion i Hadsund
Hadsund og omegn
Gaven alle drømmer om
Gaven alle drømmer om
Hadsund og omegn
Hærværk mod personbil i Hadsund
Hærværk mod personbil i Hadsund
Hadsund og omegn
Vindmøller ved i Enge
Vindmøller ved i Enge
Læserbrev
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev