Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hadsund Handel er påskeklar med Udvidet åbningstid og konkurrence

Hadsund og omegn
Søndag 28. marts 2021 kl. 20:00

Hadsund Handel er påskeklar med Udvidet åbningstid og konkurrence
Aktivitetsansvarlig hos Hadsund Handel Jan Vestergaard Foto: Fjordavisen.nu


Af Klaus Hansen

Åbningen for detailhandlen har været med stor opbakning fra borgerne, der i stor stil har fundet vej til Hadsund Handels medlemsbutikker igen, og selv om udfordringerne ikke er overstået endnu, oplever vi stigende optimisme hos vore medlemmer i takt med genåbningen af hele Danmark, lyder det samstemmende fra formand Jørgen Myrup og aktivitetsansvarlig Jan Vestergaard

Påsken er traditionelt en højtid med både stor handel og fridage, og selv om Hadsund Handel ikke kan bakke op med fysisk aktivitet i byen, kan vi dog alligevel gøre noget uden at udfordre restriktioner.

Sidste år malede byens børnehaver ca. 300 store påskeæg til os, og dem hang vi op i træerne ned gennem gågade og Butikscenteret. De gamle træer er fældet, og de nye plantes i disse dage, og da de lige skal have ro nogen tid endnu, har vi tænkt kreativt på alternativer. Træet på Torvet er ikke udskiftet, og var byens juletræ tilbage i december, og samme træ kan nu smykke sig med titlen Påsketræ. Og vil man se hvorfor, skal man aflægge Torvet et besøg når man er på handel. Og selv om Butikscenteret først åbner helt op efter påske, pyntes der også op her da 3 af centrets butikker har åben og kunderne her skal også nyde påskestemningen.

Lørdag den 3. april udvides åbningstiden og vi har tematiseret lidt i retning af de Urban Living udstillingerne vi har på Torvet, i gågaden og ved Butikscentret. Temaet er Bæredygtig lørdag og det falder også godt i tråd med, at rigtig mange butikker i dag har bæredygtige varer på hylderne. Og supplerende har gruppen bag Urban Living være i arbejdstøjet bl.a. med at lave nye spændende stole af genbrugstræ.

Børnene kan aflevere et gækkebrev og vinde et stort påskeæg

De store aktiviteter må vi vente lidt med, men en konkurrence kan vi da byde på, og derfor skal børn og barnlige sjæle i gang med at lave gækkebreve, som man kan indlevere i butikkerne og vinde dejlig påskechokolade. Hver butik har en præmie, og der er frit slag for at indlevere et gækkebrev i hver af Hadsund Handels medlemsbutikker. Den enkelte butik udtrækker selv sin vinder som får direkte besked, dog skal man huske samtidig at udfylde kuponen med navn, mobil og/eller mail.

Alt tegner til at vi hen over sommeren atter kan byde på aktivitet med musik og underholdning, men det gode er ofte det bedste at vente på, så vi holder vejret lidt endnu, slutter den aktivitetsansvarlige Jan Vestergaard.

Konkurrence

Printes ud og afleveres sammen med dit gækkebrev i butikken.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hadsund og omegn
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev