Del på Facebook   Print siden

Hadsund dreng forsvarer PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri

Hadsund og omegn
Mandag 25. marts 2024 kl. 14:00

Hadsund dreng forsvarer PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri
I fredags forsvarede Emil Lybæk Jacobsen sin PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri.


I fredags forsvarede Emil Lybæk Jacobsen sin PhD i krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri.
Emil Lybæk Jacobsen er født og opvokset i Hadsund søn af Gitte Jacobsen og Hans Lybæk samt storebror til Sofie.


Emil fortæller om den specielle PhD:

- Min PhD er et 4 årigt forskningsprojektet lavet hos Aarhus Universitet med samarbejdspartnere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og University of Cambridge. Samlet set har jeg udgivet 15 artikler i videnskabelige tidsskrifter og præsenteret min forskning på konferencer i blandt andet London, Portland, Washington, og Berlin. I løbet af projektet har jeg også brugt 4 måneder på University of Cambridge som pt er verdens anden bedste universitet. Mit ophold ved University of Cambridge var et forskningsbesøg hos verdens førende forsker inden for emnet "digitale tvillinger".

- Mine to vejledere er nogle af verdens førende forskere inden for hver deres felt (Min vejleder Søren fra Aarhus er professor inden for optimering af byggeriets processer, mens min vejleder fra DTU, som hedder Jochen, er førende ekspert inden for brug af digitale værktøjer i byggebranchen)

Fra fodbold til kunstig intelligens
Det lå måske nok ikke i kortene, at fremtiden skulle byde på den noget specielle retning, som krydsfeltet mellem kunstig intelligens og byggeri er. Faktisk brugte Emil meget af sin barndom på at spille fodbold, hvilket var hans store interesse. Det blev spillet hos HB Fodbold, men også både badminton og hockey hos flere foreninger i Hadsund var blandt de mange interesser dengang, mens han gik først på Hadsund Skole og derefter fortsatte på Mariagerfjord Gymnasium.

Matematikken har altid trukket
Mens fodbold måske nok var en stor interesse, var det matematiske fokus aldrig langt væk. Netop matematik og fysik var nogle af de fag, der trak mest i Emil allerede fra gymnasiet.

- Det har altid været det matematiske der har trukket i mig. Både i gymnasiet hvor jeg gik på Matematik/Fysik linjen og derefter på Universitet i Aarhus hvor jeg både har en bachelor og en kandidat inden for ingeniørvidenskaben, og derved er uddannet bygningsingeniør, fortæller Emil og fortsætter:

- Min seneste uddannelse er netop min PhD, som jeg forsvarede i fredags, PhD'en fokuserer på at udvikle bedre monitorerings-metoder til store byggeprojekter og bruge nogle af de nyeste metoder inden for kunstig intelligens.

Delen med byggeri
Én ting er kunstig intelligens, men at blande det med byggeri er måske ikke noget så mange tænker over. Her spiller en helt privat påvirkning til gengæld nok ind.

- Krydsfeltet mellem computervidenskab og bygninger kommer til dels fra min far, som uden tvivl har inspireret mig til at arbejde med byggeri, fortæller Emil og slutter:

- Jeg har jo været med ude at arbejde og bygge helt fra jeg kunne gå, så mon ikke det allerede kom ind dengang. Computervidenskaben er nok noget jeg også allerede havde en interesse i helt fra folkeskolen i Hadsund.

Vi ønsker stort tillykke til Emil Lybæk Jacobsen med sin nyforsvarede PhD.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Rekorden er tæt på at blive slået: 1.377 løbere har allerede meldt til
Rekorden er tæt på at blive slået: 1.377 løbere har allerede meldt til
Hadsund og omegn
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hadsund og omegn
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev