Del på Facebook   Print siden

Håndsrækning til udsatte borgere i Arden

Arden og omegn
Torsdag 23. november 2023 kl. 09:00

Håndsrækning til udsatte borgere i Arden
Det Blå Værested i Arden uddeler madposer til byens udsatte borgere takket være inflationshjælpen og med hjælp fra den lokale dagligvarebutik. Foto: Det Blå Værested


I en tid med høje priser på blandt andet dagligvarer har hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark fået mulighed for at gøre en ekstra indsats for gæster på væresteder og varmestuer. På værestedet Det Blå Værested i Arden giver hjælpen madposer til uddeling.

Selvom inflationen er aftagende, er den stadig på et højt niveau, og det kan særligt mærkes hos danskere i udsatte livssituationer.

Regeringen og en række partier i Folketinget har bevilliget inflationshjælp til civilsamfundsorganisationer med det formål at hjælpe børn i udsatte familier og andre borgere i udsatte positioner.

En af organisationerne er Blå Kors Danmark, som blandt andet har fokus på at hjælpe udsatte og ensomme voksne på organisationens 12 væresteder rundt om i landet. Et af værestederne er Det Blå Værested i Arden.

”Med inflationshjælpen har vi mulighed for at uddele madposer til vores brugere i samarbejde med den lokale dagligvarebutik 365. Posen er fyldt med forskellige madvarer, som falder på et tørt sted hos vores brugere,” lyder det fra Tine Hedemann Tjell, der er leder af Det Blå Værested i Arden. Hun fortsætter:

”Vi er lige begyndt og havde vores første uddeling i slutningen af oktober. Vi sørger for at uddele madposerne sidst på måneden, hvor mange ikke har så meget at gøre med.”

Meningsfyldt fællesskab
Hos Det Blå Værested kommer der omkring 20 gæster i løbet af en dag, og mere end 60 lokale kigger jævnligt forbi. Fælles for mange af dem er, at de søger et fællesskab, og det får de ifølge Tine Hedemann Tjell på værestedet.

”I hverdagen er der altid kaffe på kanden og mulighed for at købe dagens måltid. Vi mødes og snakker om stort og småt og tilbyder mange forskellige aktiviteter, som er med til at styrke fællesskabet,” siger Tine Hedemann Tjell.

At være sammen om noget er både vigtigt og godt ifølge værestedslederen.

”Vi har fx en køkkenhave, som vi er fælles om at passe en gang i ugen. Vi har også et cykelfællesskab, der cykler en gang om ugen og et kvindefællesskab, som samles om kreative sysler,” fortæller hun og understreger, at aktiviteterne er med til at sprede ringe i vandet ud i lokalsamfundet og giver med tiden brugerne lyst til og mod på mere.

Blå Kors Danmark har samlet set modtaget 30,9 mio. kroner i inflationshjælp, hvoraf knap 25 mio. kroner går til børn i udsatte familier, som bl.a. får mad gennem Blå Kors’ familienetværk. Resten af pengene går til udsatte voksne, som får hjælp via væresteder.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Arden og omegn

Marianne og Michael Kirk Jensen fra Arden har givet sig selv den ultimative udfordring
Marianne og Michael Kirk Jensen fra Arden har givet sig selv den ultimative udfordring
Arden og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Arden og omegn
Mød en vaskeægte kongehusekspert i Arden
Mød en vaskeægte kongehusekspert i Arden
Arden og omegn
Eventyr og cirkusartisterier for hele familien
Eventyr og cirkusartisterier for hele familien
Arden og omegn
Kunstig Intelligens var til debat i Arden
Kunstig Intelligens var til debat i Arden
Arden og omegn
Stor donation fra Melsen Fonden giver ny ridebane hos Arden Sportsrideklub
Stor donation fra Melsen Fonden giver ny ridebane hos Arden Sportsrideklub
Arden og omegn
Hvornår var det nu, det var?
Hvornår var det nu, det var?
Arden og omegn
Håndsrækning til udsatte borgere i Arden
Håndsrækning til udsatte borgere i Arden
Arden og omegn
Fjordlotto hjælp 2023
Fjordlotto hjælp 2023
Arden og omegn
Kalder Hadsund Broen: 20 timer efter et opkald ligger skiltet stadigt på vejen
Kalder Hadsund Broen: 20 timer efter et opkald ligger skiltet stadigt på vejen
Arden og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev