Annonce
Del på Facebook   Print siden

Gummi-Tarzan og næsehornet Otto inviterer alle barnlige sjæle til Oue

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 12. november 2022 kl. 15:00

Gummi-Tarzan og næsehornet Otto inviterer alle barnlige sjæle til Oue
Ole Lund Kirkegaard tegnede selv uforglemmelige tegninger til sine bøger. Museumsformidler Gert Rubæk har gjort ham kunsten efter og har sammen med de store ører og strithår også fået Oues byskilt med.


.
Himstregims-fugle og næsehorn – sjov for børn i Ole Lund Kirkegaards ånd

Kunstformidler og Helle Maj Clement og museumsformidler Gert Rubæk er i gang med at slæbe tapetklister, hønsetråd og meget mere til Oue, og de glæder sig.

De er vilde med Gummi-Tarzan, næsehornet Otto og alle andre bøger af Ole Lund Kirkegaard, og de to fans forbereder to børnearrangementer, hvor de slipper næsehorn, himstregims-fugle og andre fantasivæsner løs.

De håber på at se mange børn og barnlige sjæle, som vil rejse med ind i fantasiens verden til to arrangementer i den kommende uge.

Fredag 18. november inviterer de to fans alle barnlige sjæle til Oue, hvor de sammen med Helle Maj og Gert dykker ned i Ole Lund Kirkegaards skøre og humoristiske verden i et skønt improvisationsteater.

Helle og Gert sætter scenen med rekvisitter, og de hjælper børn og voksne med at improvisere fortællinger med inspiration fra de berømte bøger. ”Det er kun skønt, hvis børnene og forældre selv finder på flere skøre fantasivæsner, som skal være med i legen den dag”, udtaler Helle Maj. Så har man en bomstærk Gummi-Tarzan i maven, en drage eller noget helt andet, så er det nu, den kan blive sluppet løs.

Billetterne sælges i døren, og det er ikke nødvendigt at forhåndsreservere – man møder blot i værkstedsbygningen på Listevej 4, Oue, 9500 Hobro. En billet gælder desuden til en cykel-workshop, som afholdes samme sted dagen efter lørdag d. 19. november.

Tegn næsehorn og form et i metal – fantasien slippes også løs på lørdag
Der lyder et HONK fra stuen, og det tegnede næsehorn træder ud af væggen og tager en bid af sofaen. Den herlige scene fra Ole Lund Kirkegaards Otto er et næsehorn, hvor Topper tegner et næsehorn, som bliver levende, er elsket af store og små.

De to Ole Lund Kirkegaard-fans Helle Maj og Gert glæder sig også til lørdag d. 19. november, hvor de finder den store malerpensel frem. De håber på at se mange børn og voksne, som vil tegne virkelige væsener eller skabninger fra fantasiens verden med ultraviolette farver – med inspiration af Ole Lund Kirkegaards univers.

Når lyset slukkes, træder skabningerne frem i lokalet og leger dermed med den Kirkegaardske tanke om, at tegnestreger kan vækkes til live – præcis som det sker i Otto er et næsehorn.

Samtidig i samme lokale inviterer de også til en fantasi-workshop, hvor de sammen deltagerne laver små metalskulpturer på gamle cykler med inspiration fra Kirkegaards bøger – måske vokser der en himstregims-fugl eller et næsehorn frem? Kun fantasien sætter grænser.

Børn har gratis adgang, mens en voksenbillet koster 50 kr.

Billetterne sælges i døren, og det er ikke nødvendigt at forhåndsreservere – man møder blot op i værkstedsbygningen på Listevej 4, Oue, 9500 Hobro.

Arrangementet er en del af en mindre Ole Lund Kirkegaard-festival i Oue, hvor den populære børnebogsforfatter var skoleleder fra 1965-1973.

Bag festivalen står Nordjyske Museer og Oue Idræt og Kultur. Den er støttet af Sparekassen Danmark Fonden Himmerland og Kultur og Fritid, Mariagerfjord Kommune.


.

Kunstner Helle Maj Clement og museumsformidler Gert Rubæk er fans af Ole Lund Kirkegaards fantasiunivers og glæder sig til at slippe den løs med børn og barnlige sjæle


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev