Del på Facebook   Print siden

Guld, sølv og bronze til Hadsund Roklub ved DM for U19 og seniorer

Mariagerfjord og omegn
Fredag 24. september 2021 kl. 15:00

Guld, sølv og bronze til Hadsund Roklub ved DM for U19 og seniorer
Dansk mester i U19: August Wisholm flankeret af roere fra hhv. Roskilde og Danske Studenters Roklub i København Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Guld, sølv og bronze til Hadsund Roklub ved DM for U19 og seniorer.

Med 2 guldmedaljer samt 2 af sølv ved DM for U19 roere samt en bronzemedalje i seniorklassen var det et meget tilfredsstillende resultat for roerne fra Hadsund Roklub.

Ved siden af DM-løbene blev det til endnu en guldmedalje samt 2 bronzemedaljer. Danske mesterskaber i roning afvikles for rene klubhold, hvilket vil sige, at ingen både får lov at starte med roere fra forskellige klubber. Dette giver ofte nogle spændende og intense løb. Således også i år.
Ikke overraskende genvandt August Wisholm det danske mesterskab i singlesculler U19. Efter en fornem præstation ved U19 VM, hvor August blev nr. 5 kunne han ikke undgå at være storfavorit til DM-titlen. Der var da heller ingen tvivl om udfaldet i finalen, hvor sølv og bronze gik til hhv. Roskilde og Danske Studenters Roklub i København.

I pigernes dobbeltsculler U19 roede Lea Lübeck og Laetitia Panero-Bommer en sikker sølvmedalje hjem kun slået af et hold fra Holstebro.
I singlesculler - også U19 – blev det til endnu en sølvmedalje til Laetitia Panero-Bommer. Denne gang slået af en roer fra Danske studenters roklub i København.

Dagens sidste løb i U19 klassen var som altid otteren. Det er altid et intenst drama med masser af fight og tætte løb når otterløbet afvikles. Løbet afvikles som et mix løb med forskudt start afhængig af antal piger og drenge i hver båd.

Trods forskudt start er vinderen den båd, der er først i mål. Som 4. startende hold havde Hadsunds båd noget at indhente. Det skulle dog ret hurtigt vise sig at der var et ualmindeligt godt samarbejde i båden. Efter halvdelen af løbet lå Hadsunds otter helt i front i tæt kamp med et hold fra Sorø.

Via indædt fight og godt samarbejde fik Hadsund langsomt men uimodståeligt bragt sig alene i front. En placering holdet formåede at bevare resten af løbet. Guld og dermed DM til Hadsund Roklub i U19 otter. Sølv og bronze gik til Sorø og Holstebro.

Hadsund DM-hold bestod af: Laetitia Panero-Bommer, Lea Lübeck, Frederik Bertelsen, Kian Harati, Mads Hessellund, Frederik Holmriis, August Wisholm, Amaile Hvid samt styrmand Maria Jeppesen.
I seniorernes DM-løb roede Rasmus Konnerup sig på podiet i singlesculler letvægt ved at besætte 3. pladsen i dagens finale.

Parallelt med dagens DM-løb blev der afviklet en række andre løb. Her vandt Hadsund endnu en guldmedalje i otteren. Denne gang i seniorernes mix-løb. Holdet bestod af: Peter Munk, Morten Munk, Agnete Munk, Simon Sørensen, Rasmus Konnerup, Haris Alagic, Mathias Danmark, Ida Blomstrand og styrmand Maria Jeppesen.

I aldersgruppen 12 til 14 år blev det til bronze i både pigernes og drengenes dobbeltsculler til hhv. Frederik Holmriis og Christian Sindre Beck samt Naja Lübeck og Josefine Brink.


Hadsund Roklubs danske mestre i otter U19 Foto: Privat


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Mariagerfjord og omegn
Fyraftenssang i Visborg
Fyraftenssang i Visborg
Mariagerfjord og omegn
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Mariagerfjord og omegn
Efteråret rusker også i din bil
Efteråret rusker også i din bil
Mariagerfjord og omegn
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Mariagerfjord og omegn
Uge 41, på Astrup skole
Uge 41, på Astrup skole
Mariagerfjord og omegn
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Mariagerfjord og omegn
Unge vil gerne engagere sig
Unge vil gerne engagere sig
Mariagerfjord og omegn
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Lyngby BK – Hobro IK
Lyngby BK – Hobro IK
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev