Annonce
Del på Facebook   Print siden

Guide: Undgå at hunden får angst nytårsaften

Mariagerfjord og omegn
Mandag 14. december 2020 kl. 06:00

Guide: Undgå at hunden får angst nytårsaften
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Nytårsaften er ofte mere festlig for mennesker end for hunde. Som hundeejer er det vigtigt at forberede hunden i god tid, så man ikke ender med en skræmt hund. Dyrenes Beskyttelse Guider her til en nytår med hensyn til hunden.

Nytårsaften er ofte mere festlig for mennesker end for hunde. Som hundeejer er det vigtigt at forberede hunden i god tid, så man ikke ender med en skræmt hund. Dyrenes Beskyttelse Guider her til en nytår med hensyn til hunden. Her ses en tydeligt utryg hund. Foto: Pixabay. Til fri afbenyttelse.

Nytårsaften er for mange forbundet med fest og farver. For hunde kan det derimod være en meget stressende oplevelse. Når alle vaner brydes, i kombination med høje lyde og lysglimt, kan hunden opleve både stress og angst.

"Det er forskelligt fra hund til hund, hvordan de oplever nytårsaften. Nogle hunde bliver så stressede, at de skal medicineres, mens andre kan nøjes med at ligge i skødet hos ejeren eller gemme sig under bordet. Uanset hvordan hunden reagerer, så bør man altid sørge for, at der er taget hensyn til hunden," siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Det spredes som ringe i vandet
Det er vigtigt at tage hensyn, da en dårlig oplevelse kan hænge fast. Hvis hunden får en dårlig oplevelse nytårsaften, kan den blive bange for andre høje lyde eller blive endnu mere stresset næste nytår.

"Oplever hunden et højt niveau af stress og angst nytårsaften, kan det spredes som ringe i vandet til andre situationer som f.eks. torden og skybrud. Derfor må vi som hundeejere tage de hensyn, der gør at hunden kommer godt igennem nytårsaften," forklarer Jens Jokumsen.

Dyrenes Beskyttelse guider her til hvordan man kan gøre nytårsaften så tryg som mulig.

Sådan giver du din hund tryghed nytårsaften
Der er mange ting, man som hundeejer kan gøre for at skærme sin hund, så den kommer til at føle så meget tryghed som muligt trods nytårsspektaklerne. Her kommer en guide til, hvordan man som hundeejer kan tage de bedst mulige forbehold:

Start med at tage udgangspunkt i, hvor stresset hunden blev sidste år, eller hvor stresset den generelt bliver ved høje lyde og uvante situationer. Planlæg dit nytår ud fra disse erfaringer.

Hvis hunden bliver meget stresset, kan det være en god ide at fejre nytår langt væk fra byen, hvor der typisk er mindre larm og lysglimt fra fyrværkeri.

Hvis hunden er mindre stresset, er det måske nok bare at lade dem være tæt på ejeren, tænde radioen eller den et tyggeben når fyrværkeriet er værst.

Luftning af hunden bør ske i snor op til selve nytårsaften. Hunden kan reagere uvant på pludselige brag og glimt, og kan derfor finde på at løbe væk. Husk også at gå en ekstra lang tur med hunden, midt på dagen på selve nytårsaftensdag.

Skærm hunden for lysglimt og høje lyde, og lad den gemme sig, hvis det giver tryghed.

Skæld ikke hunden ud. Det vil blot forværre dens stress i situationen.
Sørg for, at hunden ikke kan løbe væk. Den kan reagere uventet i en stressende situation.

Er man i tvivl om, hvilke forberedelser der passer bedst til sin hund, bør man rådføre sig hos dyrlægen eller en hundeadfærdsbehandler, så nytårsaften bliver festlig for ejerne og mindst muligt stressende for hunden.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler ikke, at man lader hunden være alene nytårsaften. Det kan være svært at vide, om den reagerer voldsomt i en situation, og en negativ oplevelse kan forstærke angsten, hvis hunden er alene hjemme.

Husk også at passe godt på poterne, i dagene efter nytår. Knuste flasker og andet fyrværkeriaffald kan være farligt for hunden.

Hvordan ser angst ud ved hunde?
Symptomer kan være en enkelt af disse eller flere på samme tid.

Rysten
Savlen
Hunden gemmer sig, kryber ind under borde, senge og stole m.m.
Forsøger at komme væk
Hyler
Uro
Urenlighed
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev