Del på Facebook   Print siden

Grønt lys i fagudvalg til Ombygning af kryds til signalanlæg

Hobro og omegn
Onsdag 10. marts 2021 kl. 10:00

Grønt lys i fagudvalg til Ombygning af kryds til signalanlæg
Foto: Fjordavisen.nu


Af Klaus Hansen

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord har på møde den 8. marts behandlet punktet: Ombygning af kryds til signalanlæg - Randersvej og Langelandsvej - Hobro, hvor udvalget valgte at godkende indstillingen.

Anledning
Byrådet har i forbindelse med Budget 2021 afsat rådighedsbeløb til ombygning af T-krydset Randersvej/Langelandsvej i Hobro syd med etablering af lysregulering for at forbedre fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Byrådet anmodes om godkendelse af projekt og frigivelse af rådighedsbeløb.

Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

At ombygningsprojektet med signalanlæg og ny højresvingsbane principgodkendes og igangsættes

At det afsatte rådighedsbeløb på 1,9 mio kr. frigives til finansiering af projektet

At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at entrere med lavestbydende entreprenør.

Sagsfremstilling
Krydset Randersvej og Langelandsvej er trafikbelastet, hvorfor Byrådet har afsat budget til en ombygning med signalregulering for bedre fremkommelighed og sikkerhed. I myldretiden kan ventetiden for udkørsel fra Langelandsvej blive lang, før der er "hul" i den nord- og sydgående trafik på Randersvej.

Der udarbejdet et skitseforslag for krydsombygningen:

På Langelandsvej etableres venstresvingsbane mod syd og ny højresvingsbane mod nord. Venstresvingbanen dimensioneres til 5 ventende biler, så op til ca. 70% af bilerne fra Langelandsvej kan svinge mod syd.

På Randersvej afvikles trafikbanerne uændret i nord-/sydgående retning.

Den eksisterende højresvingbane på Randersvej forlænges for en forbedret afvikling af trafikken i krydset.

Der etableres lysregulering, som vil blive forsøgt samkørt med eksisterende signalanlæg på Randersvej.

Projektets detaljer herunder skiltning og afmærkning af baner for biler, cykler og gående kræver godkendelse af Nordjyllands Politi.

Økonomisk forventes projektet at kunne afholdes inden for det afsatte rådighedsbeløb.

Beslutning
Indstilles godkendt.

Fraværende: Niels Erik Poulsen (V).

Sagen skal nu endelig behandles på kommende byrådsmøde.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro IK byder tilskuere velkommen tilbage på DS Arena
Hobro IK byder tilskuere velkommen tilbage på DS Arena
Hobro og omegn
Dødsfald Holmgård
Dødsfald Holmgård
Hobro og omegn
Man bliver jo helt rundtosset af alt den omkørsel
Man bliver jo helt rundtosset af alt den omkørsel
Hobro og omegn
Gratis omvisning i Skyggebibliotekets Spejl
Gratis omvisning i Skyggebibliotekets Spejl
Hobro og omegn
Bilist overså knallert i højresving
Bilist overså knallert i højresving
Hobro og omegn
Bor du i Årets Landsby 2021?
Bor du i Årets Landsby 2021?
Hobro og omegn
Hobro IK ansætter Anders Egholm og Jacob Friis til at styrke trænerteamet i Hobro IK
Hobro IK ansætter Anders Egholm og Jacob Friis til at styrke trænerteamet i Hobro IK
Hobro og omegn
Dødsfald Hobro
Dødsfald Hobro
Hobro og omegn
Thomas Andersen fylder 50 år
Thomas Andersen fylder 50 år
Hobro og omegn
Mariagerfjord kommune sender 1,1 mio ud til aktivitet og forebyggende projekter
Mariagerfjord kommune sender 1,1 mio ud til aktivitet og forebyggende projekter
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev