Annonce
Del på Facebook   Print siden

Gratis Jubilæumsøl i Bies Gård

Hobro og omegn
Onsdag 3. juni 2020 kl. 11:00

Gratis Jubilæumsøl i Bies Gård
Bies Gård ARKIVBILLEDE


Af Klaus Hansen

Der er ingen tvivl om, at øllet fra det lokale Bies Bryghus midt i Hobro er populært, og kan man ovenikøbet få det gratis, bliver det sikkert endnu mere populært. Netop dette bliver en realitet, når Bies Bryghus fejrer, at det i år er 10 år siden at bryggeriet – efter en kortere nedlukning – igen serverede eget øl på adressen midt i gågaden i Hobro.

Historien er, at bryggeriet som oprindeligt startede op i 1841, og dermed er et af Danmarks ældste bryggerier, efter mange års succes måtte lukke i 1980. I starten af det nye årtusinde begyndte driftige lokale folk at planlægge en genåbning af bryggeriet, og med en stor indsats og ihærdighed, lykkes det ved hjælp af folkeanparter at få reetableret Bies Bryghus og den dertilhørende restaurant – som altså åbnede op igen i juni år 2010.

Tidligere har Bestyrelsen for Bryghuset annonceret, at der skulle være en jubilæumsfest d. 13. juni, men ligesom mange andre begivenheder der har måttet ændre planer pga Coronakrisen, har også Bryghuset måtte ændre sine planer.

Men ikke alt er ændret, og derfor er der i en kortere periode 2 nye Bie-øl, som kan købes indtil lageret er tømt: Den ene er Bies 10 års jubilæumsbryg af typen Münchener, en dejlig øl der passer godt til f.eks. frokoster – den anden er en noget mere kraftig sag, nemlig en 10% Quadrupel Jubilæumsøl, med masser af belgisk humle, og den høje alkoholprocent kombineret med en eksklusiv vokslukning over kapslen, giver en lang holdbarhed til det der nok bliver et samlerobjekt. Der er nemlig kun produceret 333 stk. af dem, alle nummererede, og de kan købes i Bies Bryghus fra d. 13. juni.

I stedet for den stort anlagte fest, bliver det i første omgang en mere beskeden markering, der finder sted LØRDAG d. 13. Juni kl. 12:00 – 14:00 i Bies Gård.

• Der står 200 liter af den nye Bies Jubilæumsøl klar i ølhanerne, og de vil blive delt ud som gratis smagsprøver i tidsrummet 12:00 – 14:00

• Lars Lindbjerg spiller glad musik i Gården

• Bies restaurant sælger lidt godt fra grillen, så man kan få stillet sulten – og der er naturligvis mulighed for at købe et glas øl til at drikke på stedet, hvis man bliver tørstig efter mere.

• Vil du have flasker med hjem, kan der købes både de 2 slags Jubilæumsøl og Bies safter – en oplagt gaveide til dig selv eller en anden man gerne vil glæde

• Der er også et godt tilbud på opfyldning af Patentflaske – for kun kr. 99,- får du 2 liter frisktappet håndbrygget Jubilæums-øl med hjem. Har du ikke selv en patentflaske, kan den også købes på stedet.

Der gøres opmærksom på, at alle gældende regler i forhold til Corona overholdes, og der derfor vil være begrænsede pladser til rådighed i gården, ligesom gæsterne skal sidde ned og med behørig afstand. For at alle kan få en god oplevelse og mulighed for at smage øllet, opfordres gæsterne til at vise hensyn, og selv være medvirkende til at der sker en løbende udskiftning i gæsteflokken, hvis der på et tidspunkt er kø for at komme ind i Bies Gård
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev