Del på Facebook   Print siden

Global pandemi satte sine tydelige spor i 2020

Mariagerfjord og omegn
Mandag 4. januar 2021 kl. 11:00

Global pandemi satte sine tydelige spor i 2020
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Året 2020 bød på store udfordringer for Aalborg Lufthavn og luftfartsbranchen i hele verden, hvor COVID-19 pandemien har sat sine tydelige spor. Der kan derfor ses tilbage på et år langt fra normalen – med en massiv passagertilbagegang på 66,9 procent og en branche, der i årerne frem skal finde fodfæste igen.

Det nye år er skudt i gang, og i Aalborg Lufthavn gøres status efter et år, hvor COVID-19 satte dagsordenen for 10 ud af årets 12 måneder – en uvirkelig virkelighed, der resulterer i den største årlige tilbagegang i lufthavnens historie. Således var der blot 484.812 passagerer igennem terminalen i 2020 mod 1.462.507 i 2019 – en tilbagegang på 66.9 procent.

Januar og februar stod for omkring 40 procent af de rejsende

De første to måneder af året begyndte fornuftigt, med et stort skiprogram og fyldte fly til blandt andet De Kanariske Øer. Derudover var der flere sommernyheder at se frem til – alt fra tilbagevendende charterdestinationer som Gazipasa og Zakynthos til flere ugentlige afgange til Malaga og Bornholm.

Kursen mod et godt år i Aalborg Lufthavn blev uventet ændret, da Danmark midt i marts lukkede ned på grund af stigende COVID-19 smitte. Stort set al trafik til og fra lufthavnen blev sat på pause, og den 23. marts blev 85 procent af alle lufthavnens medarbejdere sendt hjem på ubestemt tid.

Indenrigstrafikken bandt Danmark sammen

Grundet indenrigstrafikken til og fra København var Aalborg Lufthavn, i modsætning til flere danske lufthavne, mindre berørt af den danske nedlukning. Det sikrede en daglig aktivitet i lufthavnen, hvor flyselskabet DAT så en åbning til også at etablere sig på Aalborg-København ruten.

– Konsekvenserne af den verdensomspændende pandemi i 2020 har sat voldsomme spor, og vi er desværre ikke på den anden side endnu. Men der er ingen tvivl om, at Aalborg Lufthavn kommer igennem det. Det skyldes ikke mindst de mange dedikerede medarbejdere, der har gjort en ekstra indsats i en svær periode, men også det faktum, at Aalborg Lufthavn, udover at være en international lufthavn, har en stærk indenrigsrute, der binder Danmark sammen og holder erhvervslivet kørende, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

Et lyspunkt i sommerperioden

I takt med, at sommervarmen tog fat i løbet af juni, var COVID-19 pandemien mere under kontrol, og dét gav plads til en delvis genåbning af udenrigstrafikken. Det drejede sig blandt andet om ruterne til Malaga, Oslo, London og Amsterdam, hvor der på sidstnævnte rute var hele 3 daglige afgange i september og oktober – til stor værdi for særligt erhvervslivet.

Forventninger til 2021

Når vi nu skriver januar 2021, er vaccinen mod COVID-19 ved at blive bredt ud i Danmark og det meste af Europa, men fremtiden for luftfarten står stadig i det uvisse, hvor en normalisering af verdens flytrafik nok først er en realitet i 2024.

– I 2021 forventer vi at se en større genoplivning af flytrafikken til og fra Aalborg Lufthavn – særligt når vi kommer hen til perioden for skolernes sommerferie. Vi ved, at Aalborg Lufthavn har en stærk position i markedet og at luftfartsbranchen har en stor vilje til at komme på vingerne igen. Dog skal vi nok hen til sommeren 2022 før vi er tilbage til nogenlunde samme niveau som i 2019, slutter Niels Hemmingsen.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Problemer i trafikken: Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder
Problemer i trafikken: Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder
Mariagerfjord og omegn
Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord
Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord
Mariagerfjord og omegn
Nordjylland får tilskud fra Staten til plan om flere klimavenlige busser
Nordjylland får tilskud fra Staten til plan om flere klimavenlige busser
Mariagerfjord og omegn
Saltbilen er på vej
Saltbilen er på vej
Mariagerfjord og omegn
2.166 hastighedssager: Det går alt for stærkt for alt for mange
2.166 hastighedssager: Det går alt for stærkt for alt for mange
Mariagerfjord og omegn
Trine Juul Søndergaard Pedersen løb med jobbet som ejendomschef i Mariagerfjord Kommune
Trine Juul Søndergaard Pedersen løb med jobbet som ejendomschef i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord og omegn
5 millionærer i Mariagerfjord i 2020
5 millionærer i Mariagerfjord i 2020
Mariagerfjord og omegn
Tusindvis af virksomheder venter stadig på kompensation – minister i samråd
Tusindvis af virksomheder venter stadig på kompensation – minister i samråd
Mariagerfjord og omegn
Mangler du en lejlighed | Ledige lejemål i Mariagerfjord og omegn
Mangler du en lejlighed | Ledige lejemål i Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord og omegn
Nyt vedr vaccinationssteder og booking i Mariagerfjord Kommune | 65 årige der både får personlig pleje og praktisk bistand
Nyt vedr vaccinationssteder og booking i Mariagerfjord Kommune | 65 årige der både får personlig pleje og praktisk bistand
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev