Oprejsning og rensning er temaet, og det bringer i erindring, at folketinget i et udvalg anlagde sagens to punkter om den ulovlige instruks og overtrædelse af ministerens sandhedspligt overfor tinget, samråd og ombudsmand uden at gøre dem til to selvstændige punkter. Urigtighederne skulle blot være en skærpende omstændighed, hvis der blev fældet dom omkring instruksen. Denne konstruktion blev der advaret om fra ekspertside, idet man ikke ville kunne bruge usandheder som skærpende, hvis de ikke blev bevist særskilt, men man lyttede ikke, og dermed fik den anklagede ikke mulighed for at blive renset i rigsretten for at lyve. Nu er det imidlertid så heldigt, at Ekstra Bladet 19. maj 2020 bragte en artikel med overskriften INGER STØJBERG ER FULD AF LØGN. Her gennemgåes en del af sagens punkter med underbygning af påstanden i overskriften og oplysning om depression, selvskade og selvmordsforsøg blandt de adskilte par, hvor kun to piger ikke vendte tilbage deres partner. Hvis Inger Støjberg på den her skitserede baggrund skulle ønske at blive renset, må injuriesag være en oplagt mulighed. Vil hun ikke gå den vej, må hendes støtter nok sige som Groucho Marx gjorde ved en helt anden lejlighed: Vi kæmper for hendes ære, hvilket er mere, end hun nogensinde selv har gjort!
|
js,
09-07-2022 09:56:50
|
|