Annonce
Del på Facebook   Print siden

Giv fradrag til boligforbedringer

Mariagerfjord- men målrettet udkantsområderne
Tirsdag 26. maj 2015 kl. 08:15

Giv fradrag til boligforbedringer

.
Der er forslag fra flere om at genindføre de såkaldte håndværkerfradrag, så almindelige husstande kan få fradrag for håndværkerudgifter ved renovering og forbedringer af huse.
Den er jeg med på, men det skal laves mere målrettet end den ordning, som vi tidligere havde. Det skal den af den simple grund, at de større byer nu er ude af krisen, mens krisen stadig har fat i det, som så smukt er blevet døbt udkantsområder. Et håndværkerfradrag målrettet udkantsområderne vil kunne medvirke til at gøre Danmark mindre skævt, da det vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig udenfor de større byer.
Laves der en generel ordning for hele landet, så vil det bare blive en ekstra udgift og give arbejde til udenlandske håndværkere i de større byer, da byggebranchen her allerede er overophedet, og der er få ledige danske håndværkere i København og Århus. Laves den derimod målrettet til udkantsområderne i bl.a. Nordjylland, så vil den give arbejde til danske håndværksmestre i disse områder til gavn og glæde for at skabe et Danmark i bedre balance.
Da alle partier i Folketinget er enige om, at der skal gøres noget for også at skabe arbejdspladser og udvikling udenfor de større byer bør der være flertal for mit forslag om et målrettet håndværkerfradrag til de steder, hvor den virkelig vil gøre gavn. Når man foreslår noget, så bør man altid også foreslå en finansiering. Finansieringen har flere allerede peget på – udskydelse af nogle allerede vedtagne selskabsskattelettelser. Den finansiering synes jeg er god, så dermed er finansieringen også anvist.
Så skal vi ikke bare komme i gang? Alle bør være glade for det, og med forslaget vil der være handling bag ordene om, at man ønsker udvikling i udkantsområderne. Der er ikke brug for mere snak – der skal handling til. Forslaget kan dog ikke stå alene – der skal langt mere til for at skabe et Danmark i balance.

Der er åbent for kommentarer nederst på siden.




Kommentarer til artiklen:
Hej Per
Tak for svar.
Godt at nogle vil nuancere den debat. Det letteste ville være, at lade stå til.
I udkants områderne er vi gode til at hjælpe hinanden. Det kommer der jo ikke flere arbejdspladser af:-)
Kurt, 29-05-2015 09:52:38

Hej Kurt
Det er forslag, som står for min egen regning og noget jeg gerne vil arbejde for, da jeg synes, at vi skal gøre en ekstra indsats for at skabe udvikling udenfor de større byer. Jeg kan se, at det bliver kaldt valgflæsk. Det er fair nok, men jeg synes nu nok jeg plejer at holde ord, og mit forslag vil jeg gerne arbejde for. Det er ikke det samme som at jeg kan garantere det bliver gennemført!
Per Husted , 28-05-2015 23:36:31

Det er valgflæsk, for det vil aldrig kunne lade sig gøre i praksis. Hvis jeg bor i udkantsområderne, må jeg så hyre en Håndværker i Aalborg? Eller skal håndværkeren også have firma i udkantsområdet? Eller hvis jeg bor i Aalborg, så får jeg da bare håndværkeren til at fakturere det til min fætter i udkantsområdet, så han score fradraget.. osv.
Klaus, 27-05-2015 12:45:51

Hej Per
For at kunne sætte mit kryds rigtigt ved valget, så vil jeg gerne vide om det bare er valgflæsk - eller det kommer fra liste A efter valget..
Kurt Jørgensen, 27-05-2015 10:06:48


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kommunalvalg Mariagerfjord 2017

Læserbrev: Vi skal lave hjemsendelsesstrategier i kommunen
Læserbrev: Vi skal lave hjemsendelsesstrategier i kommunen
Mariagerfjord og omegn
kommunen bør lave en hjemsendelsesstrategi for hver enkelt flygtning. Så bliver hjælpen konkret og vil give den enkelte flygtning nyttige kompetencer
Alternativet er klar til valgkamp
Alternativet er klar til valgkamp
Mariagerfjord kommune
En historisk dag for Alternativet, siger Melanie Simick
Ung borgmesterkandidat udfordrer status quo i Mariagerfjord
Ung borgmesterkandidat udfordrer status quo i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Den unge borgmesterkandidat, Casper Hedegaard (B), har fået en god medvind i starten af valgkampen
Socialdemokratiets fredag aften med dialog, Smag på Hadsund og masser af roser
Socialdemokratiets fredag aften med dialog, Smag på Hadsund og masser af roser
Hadsund
Socialdemokraterne var at finde midt på gågaden i Hadsund fredag aften side om side med de øvrige partier
Læserbrev: Mariagerfjord skal modvirke regeringens besparelse på uddannelse
Læserbrev: Mariagerfjord skal modvirke regeringens besparelse på uddannelse
Mariagerfjord kommune
finansloven og besparelserne på uddannelsesområdets konsekvens for Mariagerfjord
Ny kandidat hos Alternativet
Ny kandidat hos Alternativet
Mariagerfjord og omegn
Alternativet i Mariagerfjord supplerede i går deres kandidatliste ved et opstillingsmøde på biblioteket i Hobro
Læserbrev: Er folkeskolen for alle børn?
Læserbrev: Er folkeskolen for alle børn?
Mariagerfjord og omegn
Folkets skole, hvor alle har ret til undervisning, er under pres fra mange forskellige sider
Læserbrev: Afbureaukratisering og mere frihed
Læserbrev: Afbureaukratisering og mere frihed
Mariagerfjord og omegn
Samfundet skal være lettere at navigere i, især de ældre kan have svært ved at følge med i hvordan, systemet fungerer
Kommentar til læserbrevs skribent Annette Press
Kommentar til læserbrevs skribent Annette Press
Kommunalvalg Mariagerfjord 2017
Jeg har læst dit læserbrev på fjordavisen med stor interesse. Det glædede mig utrolig meget, da du afsluttede dit brev med denne passage...
Radikale Venstre går efter borgmesterposten i Mariagerfjord
Radikale Venstre går efter borgmesterposten i Mariagerfjord
Kommunalvalg Mariagerfjord 2017
Radikale Venstre satser stort og går efter borgmesterposten til kommunalvalget i efteråret...
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev