

Generalforsamling hos Mariager Fjord Orienteringsklub
Mariagerfjord og omegnTorsdag 26. januar 2023 kl. 06:00

Foto: Mariager Fjord Orienteringsklub |
.
Mariager Fjord Orienteringsklub afholdt sin ordinære generalforsamling tirsdag d. 24. februar, og hele 20 medlemmer var mødt frem for dels at høre om klubbens tilbageblik og hvad der skal ske fremadrettet.
Klubbens formand Jørgen Østergaard berettede bl.a. om et meget højt og meget positivt aktivitetsniveau oven på to noget magre Corona år.
Det høje niveau gjaldt både klubbens egne arrangementer, der talte hele fem O-løbsstævner: Nytårsløbet, Vinterlang, 2 x Natløb og Efterårsstafetten. Dertil de tre motionsløb: Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund, Mariagerløbet og Hadsundløbet. Også klubbens egne 14 træningsløb var vel besøgt, og dermed blev det et næsten almindeligt aktivitetsår.
Klubbens godt 100 O-løbere var også meget flittige, når det gjaldt deltagelse i åbne løb over det ganske land. Fx deltog hele 32 løbere i årets 3-dages Påskeløb ved Silkeborg, og det blev også til en afstikker til Sverige, hvor 15 af klubbens løbere tog til weekend-stævne i september måned.
Klubbens terminsliste for det nye år tæller hele otte stævner og ser således ud: 7. jan. Nytårsløb, som jo allerede har været afholdt. 11. maj Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund. 8. juni Mariagerløbet. 3. sep. divisionsløb for klubberne 1. Division. 7. sep. Hadsundløbet. 13. sep. Nordjysk Natløb. 5. nov. Nordjysk Klubdag. 11. nov. Efterårsstafetten. Dertil kommer 14 træningsløb fordelt med otte i foråret og seks i efteråret, fortæller Jens S. Christensen, ansvarlig for klubbens træningsløb.
Rent sportsligt ligger klubben stadig i Nordkredsens 2., og bl.a. stillede man med hele 54 af klubbens O-løbere op til årets sidste og afgørende divisionsstævne, hvor det lykkedes at vinde over klubberne Rold Skov OK, OK Vendelboerne fra Hjørring og Aarhus 1900 Orientering. Intentionerne her i det nye år er at forblive i Nordkredsens 2. Division, der geografisk strækker sig helt fra Skagen og til Horsens og til Vestjylland.
Jørn Blom, klubbens kortansvarlige kunne også berette om stor aktivitet, idet klubbens syv korttegnere alle havde bidraget til bl.a. fem nyreviderede O-kort samt et helt nyt kort over Aars Skov. I alt har klubben adgang til 17 forskellige skove/terræner.
Klubbens kasserer, Keld Østergaard var også en meget tilfreds mand, og han kunne ligeledes aflæse i regnskabet, at der heldigvis var stor aktivitet i klubben.
På valg var kasser Keld Østergaard, og de tre bestyrelsesmedlemmer Henrik Bach, Jens S. Christensen og Jørn Blom, og der var genvalg over hele linjen.
Udover disse fire tæller bestyrelsen: Formand Jørgen Østergaard, bestyrelsesmedlemmerne Niels Jørgen Iversen, Erik Nielsen og Jens Chr. Dalgaard.
Som afslutning på generalforsamlingen blev der traditionsvis serveret kaffe og lagkage i Mariagerhellens cafeteria.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Mandagens strømpris Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Hadsund-skole-Orkester søger frivillig Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023 Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Uligheden inden for stroke skal bekæmpes Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Bjørnemanden i Aalborg ZOO har fået "vinger" Mariagerfjord og omegn |
![]() |