 Onsdag 20. januar |
Seneste artikler
Online lige nu: 684
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenFrivilligt arbejde på de forbrugerejede vandværker er millioner værd, vi skal dyrke vand på udvalgte områder.
DebatsidenMandag 12. oktober 2020 kl. 15:00
| Arkivbillede |
Af Jan Andersen, formand på Øster Hurup Vandværk
For mig er vand fra hanen dit, mit og vores, og mange af os tænker ikke ret meget over, hvor heldige vi er. Vi drejer blot på vandhanen, og så kommer der dejligt, friskt vand ud. Men vores model med mange lokale og forbrugerejede vandværker er truet, for blandt nogle embedsmænd og politikere foregår der en diskussion om, at stort per automatik er godt. I Århus melder en direktør for kommunens store vandforsyning endda bramfrit ud, at der reelt kun er brug for seks vandselskaber i Danmark.
Vores brancheorganisation, Danske Vandværker, har beregnet, at arbejdet Mariagerfjord Kommunes 45 forbrugerejede vandværker har en værdi af knap 4.7 millioner kroner hvert år. Men udover den store værdi af det frivillige arbejde i kroner og øre er der også en lang række andre fordele ved modellen med mange lokale vandværker.
Mister vi de forbrugerejede vandværker, mister vi samtidig en stor portion nærdemokrati og indflydelse på drikkevandsforsyningen her i vores kommune. De forbrugerejede vandværker er demokratiske, og det er nemt at gennemskue, hvad der foregår, og den årlige generalforsamling er vagthunden.
Sådan er det ikke altid på de store kommunale forsyninger, hvor mange beslutninger træffes på lukkede møder bag nedrullede gardiner.
Lokale forbrugerejede vandværker er klima- og miljøvenlige De små og mindre vandværker, som ligger fordelt i hele kommunen, er klimavenlige. Og der er en enorm stor værdi i det lokale ejerskab, når der arbejdes med grøn omstilling, energibesparelser og biodiversitet. Når vi gør noget lokalt, ser vi effekten af det med vores egne øjne. Og det motiverer os.
Levering af drikkevand koster energi, og en lang transportvej bruger unødvendigt meget energi. En overslagsberegning fra Krüger A/S viser, at det koster minimum 15 % mere i energiforbrug at transportere vandet 10 km ekstra. Desuden bliver kvaliteten af drikkevandet også ringere, hvis der bliver pumpet store mængder ud, som ikke bliver brugt med det samme og derfor står for længe i rørene.
En decentral struktur giver også større forsyningssikkerhed, hvis der opstår en forurening, for når de udpumpede vandmængder er mindre, kan man bedre inddæmme forureningen og etablere en nødforsyning.
Samarbejde sikrer grundvandet
Når vi taler grundvandsbeskyttelse, skal vi have det lange lys på. Folketinget har vedtaget, at landmænd ikke må bruge pesticider i de boringsnære områder, de såkaldte BNBO’er. Det er som udgangspunkt godt, men risikoen i forbindelse med den aftale er, at nogle vandværker opkøber unødvendig meget jord, som gør drikkevandet dyrere for forbrugerne. Og det er en skam, for vi kan nogle steder nå rigtig langt med et øget samarbejde mellem vandværkerne. Måske vi ligefrem skal til at tale om, at vi skal dyrke vand på udvalgte områder i vores lokalområder for at beskytte grundvandet, så der også er drikkevand til fremtidige generationer.
For mig at se er vores model med drikkevand på forbrugernes hænder i regi af lokale forbrugerejede vandværker i høj grad værd at bevare, men det kræver, at vi lokalt bakker op om modellen og fortæller vores folketingspolitikere, hvad vi mener.
Kommentarer til artiklen:
|
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
| © Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debatsiden
