Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fra Mariager til Milano

Mariager og omegn
Torsdag 4. april 2019 kl. 21:00

Fra Mariager til Milano
Anne til venstre og medstuderende til højre.


Anne Elming læser til møbeldesigner. Lige nu er hun i Milano for at vise sit design frem for verden...
.
Af Klaus Hansen

Designinteresserede fra hele verden har lige nu kurs mod Milan Design Week for at blive inspireret af det nyeste inden for møbeldesign. Og i Milano kan de møde Anne Elming, der er vokset op i Mariager. Hun er 25 år og læser til møbeldesigner på VIA Design i Herning.

Anne har sammen med en række medstuderende designet møbler under temaet ’tabuer’, og sammen med en medstuderende, har hun designet en stol, der er særligt egnet til overvægtige mennesker. Stolen er døbt ”Curve”.

“Formålet med stolen var at skabe et produkt, som var tillidsvækkende. Vi snakkede med flere overvægtige kvinder, som udtrykte at det var deres største bekymring i deres hverdag, at møblerne ikke kunne holde til dem og de ikke fysisk kunne være i dem,” fortæller Anne.

Innovativt og nytænkende

Annes design er ét af i alt 11 projekter fra møbeldesign-uddannelsen på VIA University College, der er blevet udvalgt til at udstille i Milano. Milan Design Week er kendt som den største og mest populære møbelmesse i verden, men for Anne handler det ikke kun om at få lov til at udstille sit møbel på messen, “hele processen i sig selv er lige så stor og spændende,” udtaler Anne og fortsætter “jeg har altid villet lave noget kreativt. Jeg valgte at studere møbeldesign, da jeg elsker alle de mange aspekter der følger med, du skal overveje form, funktion, materiale og så meget mere,”

Udstillingen fra de danske studerende er døbt Talk Taboos, og selv om der er tale om 11 meget forskellige designs, tager produkterne hver især fat i et af de mange tabuer, som præger samfundet i dag. Talk Taboos er dermed møbeldesignernes mulighed for at kreere et møbel, som omfavner det, vi ikke taler om. “Mere end halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, og de oplever det som et kæmpe tabu,” udtaler Anne.

“Vi har været i tæt dialog med nogle overvægtige omkring designet af stolen. De fleste overvægtige bliver konstant mindet om deres størrelse pga. smalle sæder, armlæn og andet som kan begrænse dem. Det vil vi rigtig gerne lave om på” lyder det fra Anne.

Ud over Annes stol til de overvægtige viser udstillingen også en lampe, der sætter fokus på tabuet ældresex, et hjemmealter, der skal italesætte sorg, en særlig bænk til den svære samtale og en række andre møbler, der illustrerer tabuer som fx rod, sved, nøgenhed og depression. Se alle møblerne på www.via.dk/milan

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev