

Forfatteren til ”Midsommermordene” har skrevet børnebog sammen med niårig
Mariagerfjord og omegnTorsdag 6. januar 2022 kl. 09:00

Forfatterne, niårige Theodor William Larsen, og 75-årige Hans-Willy Bautz har sammen skrevet børnekrimien ”Skelettet på slottet”. Privatfoto. |
Af: Birgitte Holm
Forfatteren til ”Midsommermordene” har skrevet børnebog sammen med niårig
HELBERSKOV/HASLEV. Mange husker sikkert forfatteren Hans-Willy Bautz’ krimi ”Midsommermordene”, der har Helberskov som omdrejningspunkt og udkom i 2020.
I 2021 har han fået udgivet Sydsjællands-krimien ”Skovtårnsmordet” og Læsøkrimien ”Liget i tangtaget”.
Som noget ganske specielt for en krimiforfatter har Hans-Willy Bautz sammen med sin nabos niårige søn, Theodor William Larsen, skrevet en børnekrimi med titlen ”Skelettet på slottet”.
Bogen, der er rigt illustreret af Birgitta Kristina Ingmarsdatter Carlberg, har 159 sider trykt med en børnevenlig skrift. Bogen udkom i december 2021.
”Det har været en spændende vandring at skrive bogen sammen med et barn, der har en fantastisk fantasi. Det er Theodor William, der har støbt kuglerne, som jeg så har fyret af ved også at bruge min egen fantasi i handlingen,” fortæller Hans-Willy Bautz, der bor i Haslev på Sjælland, men som gennem sin kæreste, Bodil Jacobsen, har fået stærke relationer til Als Odde.
Forfatterparret har i bogen to hovedpersoner, nemlig to drenge, der er venner og går i 3. klasse. Det er Mark Schmidt, der bor sammen med sin mor i et rækkehus, og Frederik greve Tornhøj, der bor sammen med sin far på et slot uden for byen Torndrup. Drengene har kendt hinanden siden 0. klasse.
Mark er på ferie på slottet, da der bag en mur bliver fundet et skelet. Da Mark har magiske evner, kan han føre drengene tilbage i tiden. På den måde finder de ud af, hvem det er, der for nogle hundrede år siden er blevet muret inde og hvorfor.
I forbindelse med tyveriet af en smaragdring, der har tilhørt den adelige familie på Tornhøj og som ligger i en montre på et museum, sker der spændende ting i historien, som drengene også er blandet ind i.
Hvad politiet ser på en overvågningsvideo på museet kan få nakkehårene til at rejse sig.
Nu er det ikke uhygge alt sammen. Der arrangeres en spejderlejr ved slottet, hvor det bliver klart, at Marks mor ikke kan lide edderkopper.
I slutningen af bogen får Mark og Frederik sig en dejlig overraskelse.
”Skelettet på slottet” er egnet for børn i alderen 8 til 12 år og kan erhverves i enhver boghandel.
© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Lån en mobil hjertestarter på dit lokale GF-kontor i Randers Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Kombineret træningsløb og 2. afdeling af Mariager Fjord Orienteringsklub intro og begyndertræning Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Lad os omtale din mærkedag ganske gratis Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Skal der nedsættes en arbejdsgruppe m.h.p. fornyelse af udsmykningen i Byrådssalen Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Nyt Udvalg for Klima og Landdistrikter godt i gang Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Nordjyske Mestre på langbane Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 19 Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Sådan sparer du både brændstof og penge Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Udvalget for Kultur og Fritid drøfter forbrugsudgifter hos idrætshaller Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Skal kvinder med blottet barm og tidligere borgmestre skiftes ud Mariagerfjord og omegn |
![]() |