Del på Facebook   Print siden

Foreningsværksted taget imod med kyshånd

Mariagerfjord og omegn
Fredag 20. maj 2022 kl. 10:00

Foreningsværksted taget imod med kyshånd
Bestyrelsen fra Døstrup Kultur og Forsamlingshus, fik styr på opsætningen i Conventus med god hjælp fra Conventusspecialist Jørgen Kaare Jensen. Foto: Mariagerfjord Kommune


Af: Birgitte Holm

Foreningsværksted taget imod med kyshånd

Det første Foreningsværksted, et tilbud til Mariagerfjord Kommunes foreninger, blev en velbesøgt succes. Formålet er, at hjælpe foreningerne med de problemstillinger de måtte have i hverdagen, samt økonomi og fundraising.

Torsdag d. 5. maj kl. 16.30 slog Fagenheden for Kultur og Fritid for første gang dørene op for Foreningsværkstedet, og det var med mange sommerfugle i maven hos de tre initiativtagere, medarbejderne Niels Sørensen, Dorte Pedersen og Maria Bisgaard, som var meget spændte på, om kommunens foreninger tog imod det gratis tilbud om hjælp og rådgivning.

Men allerede kl. 16.10, 20 minutter før åbning, stod den første forening klar i døren, og kort efter var hele syv foreninger mødt op, og de indkøbte specialister var i fuld gang med at hjælpe med systemopsætning, råd til fundraising og økonomi, og de tre initiativtagere, måtte også til tasterne og vise, hvor man finder diverse ansøgningsskemaer mv. på kommunens hjemmeside.

Foreningsværkstedet er et drop-in tilbud, som Kultur og Fritid afholder som forsøg her i 2022. Værkstedet har åbent den første torsdag i hver måned, med undtagelse af juli og august, og udover ekspertisen fra de tre ansatte fra fagenheden, så er der hyret specialister ind, inden for fundraising, økonomi og Conventus, det IT program, som kommunen stiller til rådighed for foreningerne.

Foreningsværkstedet tager på rundtur rundt i kommunen, så afstand helst ikke skulle være en udfordring for foreningerne.

"Man skal blot tage sit problem under armen og møde op, det er ikke sikkert vi kan finde løsningen på de to timer værkstedet har åbent, men vi vil gøre hvad vi kan, for at sende foreningerne godt på vej mod løsningen. Og meget kan vi faktisk løse med det samme" slutter de tre initiativtagere med et stort smil.

Næste Foreningsværksted er d. 2. juni på Hadsund Kulturcenter.

Foreningsværkstedet er en af flere initiativer fagenheden for Kultur og Fritid sætter i gang i 2022, for at understøtte genstarten af foreningslivet, ovenpå nogle hårde år med Coronanedlukninger, restriktioner mv.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Aalborg Lufthavn ser frem til en fortsat travl sommer
Aalborg Lufthavn ser frem til en fortsat travl sommer
Mariagerfjord og omegn
Røveri i Dagli’Brugsen i Gjerlev
Røveri i Dagli’Brugsen i Gjerlev
Mariagerfjord og omegn
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 26
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 26
Mariagerfjord og omegn
Bibliotekaren anbefaler:´Kattecafeén´ af Charlie Jonas
Bibliotekaren anbefaler:´Kattecafeén´ af Charlie Jonas
Mariagerfjord og omegn
Godt en million kroner til foreningslivet
Godt en million kroner til foreningslivet
Mariagerfjord og omegn
Indlysende ide kan gøre det nemmere at være øjenpatient i Region Nordjylland
Indlysende ide kan gøre det nemmere at være øjenpatient i Region Nordjylland
Mariagerfjord og omegn
Per Drejer: Gebyrer og reguleringer kvæler det frivillige foreningsliv
Per Drejer: Gebyrer og reguleringer kvæler det frivillige foreningsliv
Mariagerfjord og omegn
Regionshospital Nordjylland vil være landets helende hospital
Regionshospital Nordjylland vil være landets helende hospital
Mariagerfjord og omegn
Jens-Henrik Kirk vil i Folketinget
Jens-Henrik Kirk vil i Folketinget
Mariagerfjord og omegn
Jens Peter Ellefsen: Seniorrådet kæmper mod embedsmandsvældet i Mariagerfjord kommune
Jens Peter Ellefsen: Seniorrådet kæmper mod embedsmandsvældet i Mariagerfjord kommune
Mariagerfjord og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev