Annonce
Del på Facebook   Print siden

Foreningen Norden fortsætter sine aktiviteter i Mariagerfjordområdet

Hadsund og omegn
Lørdag 19. september 2020 kl. 10:00

Foreningen Norden fortsætter sine aktiviteter i Mariagerfjordområdet
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Foreningen Nordens Hadsund afdeling, der dækker Mariagerfjord kommune og nærmeste omegn, fortsætter som en selvstændig afdeling i stedet for at blive opløst.

Det besluttede en ekstraordinær generalforsamling i afdelingen onsdag aften 16. september på Færgekroen i Hadsund.

Den hidtidige bestyrelse for afdelingen indkaldte til den ekstraordinære generalforsamling for at få afdelingen nedlagt, da ingen i bestyrelsen ønskede at fortsætte.

Men en gruppe medlemmer har de seneste uger arbejdet for at afdelingen skal fortsætte. Den ekstraordinære generalforsamling besluttede derfor, at afdelingen fortsætter sine aktiviteter og valgte en ny bestyrelse, som konstituerede sig efter generalforsamlingen.

Den nye bestyrelse er:

Lisbeth Roth, Hadsund, kasserer
Lisbeth Buck, Hadsund, sekretær
Gunner Buck, Hadsund, formand

Suppleanter er:

Anna-Grethe Nielsen, Hadsund
Jytte Frederiksen, Hobro

De to suppleanter vil indgå i bestyrelsens arbejde på lige fod med de tre bestyrelsesmedlemmer.

Per Roth, Hadsund, er fortsat revisor for foreningen.

Møde om det nordiske samarbejde

Næste offentlige møde i afdelingen gennemføres formentligt i begyndelsen af november, da Peter Jon Larsen, som er generalsekretær for Foreningen Norden, har lovet at fortælle om Foreningen Norden og det nordiske samarbejde.

Det vil blive et møde for alle interesserede i området inklusive medlemmer i vore naboafdelinger.

Se mere om det nordiske samarbejde på: http://foreningen-norden.dk/

Lidt baggrundsorientering

I adskillige årtier har Hobro og Hadsund lagt navn til lokale afdelinger af Foreningen Norden. De har begge haft mange aktiviteter fra foredragsaftener, film og læsekredse til rejser og udvekslinger mellem venskabsbyer og skoler.

I foråret 2019 blev Hobro afdelingen nedlagt, og medlemmerne blev overført til Hadsund afdelingen.

På den ordinære generalforsamling på Færgekroen i Hadsund den 25. august, fortalte afgående formand, at afdelingen skulle nedlægges, da hverken de tre medlemmer i bestyrelsen eller suppleanten ønskede at fortsætte, og ingen andre havde meldt sig til at overtage arbejdet.

Nedlæggelsen skulle være vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling, hvorpå medlemmer og egenkapital kunne overføres til Foreningens Nordens afdeling i Aalborg.

Efter generalforsamlingen 25. august var vi flere, som drøftede, om vi ikke burde forsøge at bevare afdelingen. Som det fremgår af ovenstående, blev en fortsættelse vedtaget af ekstraordinære generalforsamling onsdag aften.

Det er planen, at afdelingen ændrer navn til Foreningen Norden Mariagerfjord afdelingen.

Det kan dog tidligst ske ved næste ordinære generalforsamling, der skal gennemføres i marts 2021.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Ungdomshus i Hadsund er nu endnu tættere på mål
Ungdomshus i Hadsund er nu endnu tættere på mål
Hadsund og omegn
Støtte til Hadsund Haandværker- og Borgerforenings arrangement 'En dag ved broen'
Støtte til Hadsund Haandværker- og Borgerforenings arrangement 'En dag ved broen'
Hadsund og omegn
For 25 år siden fik to kvinder en god ide, der har gjort en forskel i lokalområdet
For 25 år siden fik to kvinder en god ide, der har gjort en forskel i lokalområdet
Hadsund og omegn
Sidste chance for at sikre din plads på det kommende Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Sidste chance for at sikre din plads på det kommende Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Hadsund og omegn
Renovering af apotek og Fingerbøl - hvilken farve skal det mon være?
Renovering af apotek og Fingerbøl - hvilken farve skal det mon være?
Hadsund og omegn
Ældre Sagen Hadsund holder årsmøde
Ældre Sagen Hadsund holder årsmøde
Hadsund og omegn
CPH:DOX: Bottle Conditioned med Hadsund Bryghus og Hadsund Bio
CPH:DOX: Bottle Conditioned med Hadsund Bryghus og Hadsund Bio
Hadsund og omegn
Generalforsamling hos Visborg IF
Generalforsamling hos Visborg IF
Hadsund og omegn
Snoren blev klippet for Lidl Hadsund
Snoren blev klippet for Lidl Hadsund
Hadsund og omegn
Nu sker det: Lidl slår dørene op i Hadsund
Nu sker det: Lidl slår dørene op i Hadsund
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev