

Folkemødet i Mariager med nostalgi, stil og kulturhistorie
Mariager og omegnTorsdag 18. august 2022 kl. 08:00
En nostalgisk tur med skinnebussen. Foto, Max S. Rasmussen. |
Af Lone K. Hansen
Folkemødet i Mariager med nostalgi, stil og kulturhistorie
I næste uge afvikles Det europæiske Folkemøde i Mariager. Det sker i dagene 25. - 28. august 2022.
Dagene bliver fyldt med masser af spændende aktiviteter rundt om i Mariager by. Både lokale og internationale aktører medvirker.
Veteranbanen bidrager naturligvis også som en naturlig del af Mariagers kultur- og turistaktiviteter til, at folkemødet bliver en succes og en god oplevelse for de mange besøgende, der gæster Rosernes By de fire dage, som arrangementet løber over.
Torsdag, fredag og lørdag kører veteranbanens røde skinnebus ture fra Mariager til Fjelsted trinbræt. Skinnebussen er et stykke nyere dansk kulturhistorie.
Den postkasserøde skinnebus med det hvide mavebælte er et konkret og håndgribeligt bevis på skandinavisk samarbejde efter anden verdenskrig, idet vognen er bygget i 1952 på licens hos Vognfabrikken Scandia i Randers på grundlag af svenske tegninger og konstruktioner fra slutningen af 1930´erne. Skinnebusserne blev også kaldt "Privatbanernes Lyntog." Denne historie om et jernbanesamarbejde tværs over Kattegat kan der læses mere om i folderen "Danmarks flotteste skinnebus".
Søndag den 28. august er sidste dag under Folkemødet. Her kører veteranbanen sine ordinære tog mellem Mariager og Handest på den 17 kilometer lange jernbanestrækning, som er Danmarks længste veteranbane.
TREKANTRUTEN med skib, bus og tog rundt om Mariager Fjord kører naturligvis også søndag.
Kom og oplev nogle spændende og oplevelsesrige dage i Mariager.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariager og omegn
![]() Skiftedag på Cafe Salt i Mariager Mariager og omegn | ![]() | ![]() Når sammenhold giver bonus Mariager og omegn |
![]() | ||
![]() Ekstrakoncert med Steve Hart på A'Porta Mariager og omegn | ![]() | ![]() Ønskeblomsten i Mariager skruer op for ambitionerne og går ind i Interflora Mariager og omegn |
![]() |
![]() En weekend fyldt med smil, feststemning og rekordomsætning Mariager og omegn | ![]() | ![]() Oplev Sjaske & Rosenlund til sommerens sidste musikarrangement hos A'Porta Mariager og omegn | ![]() | ![]() Sæsonpremiere i Mariager Filmklub Mariager og omegn |
![]() | ||||
![]() Tørfisk gæster Mariager i næste uge Mariager og omegn | ![]() | ![]() Assens BeLøbet melder klar til startskud på fredag Mariager og omegn | ![]() | ![]() Sommerfest og 10-års jubilæum i Assens Mariager og omegn |
![]() |