Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fokuseret indsats på at håndtere problemer

Mariagerfjord og omegn
Søndag 17. januar 2021 kl. 12:00

Fokuseret indsats på at håndtere problemer
Foto: Region Nordjylland


Af Klaus Hansen

Hen over 2020 stod det klart, at økonomien og tidsplanen er udfordret i byggeriet af det ny universitetshospital i Aalborg, og projektet blev i september underlagt skærpet tilsyn af Sundheds- og Ældreministeriet. Nu ligger resultatet af en uvildig gennemgang af projektet klar, og i et samarbejde mellem Region Nordjylland, Sundheds- og Ældreministeriet og revisionsfirmaet BDO, der er den uvildige kontrolinstans og et såkaldt Tredje Øje, er der enighed om en række initiativer, der skal holde projektet på rette spor.

Der indføres en prognosemodel, som opdateres en gang om måneden og fremlægges for ministeriet. Modellen er taget i brug og skal skaffe et løbende overblik over projektets status – både tidsplan og finansiering – og prognoserne supplerer de kvartalsvise rapporter, som siden byggeriets start er lavet af Tredje Øje.

På nuværende tidspunkt tegner der sig et ikke-finansieret merforbrug på 250 millioner kr., og prognosemodellen løser ikke i sig selv udfordringerne, men skal ses som et kraftigt værktøj til at kortlægge de centrale problemstillinger og styre uden om dem i tide.

- Vi tager situationen meget alvorligt, og den økonomiske ubalance understreger behovet for, at vi øger styringen. Jeg synes, der er nogle brugbare forslag i Tredje Øjes rapport, men jeg noterer også, at rapporten fra den uvildige kontrolinstans slår fast, at vi i Region Nordjylland og i projektorganisationen arbejder fokuseret på at håndtere udfordringerne. Derfor er der heller ikke andet at gøre end at smøge ærmerne op og tage fat på at løse problemerne, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Andre muligheder for finansiering undersøges

Sundheds- og Ældreministeriet har godkendt rapporten fra den uvildige kontrolinstans, og er indforstået med, at der nu kigges på mulighederne for at skaffe supplerende finansiering til projektet. Et muligt tiltag er at overføre ubrugte midler fra en pulje til it og apparatur til byggeprojektets håndværkerudgifter.

Andre muligheder for supplerende finansiering bliver også undersøgt. Blandt andet overvejes det, om Region Nordjylland skal overtage en del af byggeomkostningerne til Servicebyen, som forsyner hospitalet. Det vil betyde, at kvalitetsfondens andel af omkostningerne kan reduceres.

Desuden er der taget skridt til at forstærke styringen på både byggepladsen og i projektledelsen med ekstra bemanding, som skal sikre, at konflikter bliver håndteret hurtigt og effektivt. Desuden skal en tættere opfølgning på møder mellem byggeriets parter rydde forhindringer af vejen og sikre fremdrift i byggeriet.

Blandt de initiativer, som er taget, kan nævnes, at regionen i 2019 anlagde en voldgift mod totalrådgiver om mangelfuld projektering, som efter regionens opfattelse har medført væsentlig forsinkelse af arbejdet.

Foruden de mange faste byggemøder, som har fungeret hele tiden, har projektledelsen etableret supplerende faste møder med deltagelse af bygherre, byggeledelse og totalrådgiver, som i et dialogbaseret forum skal bane vejen fremad mod et hospital, der åbner for patienter i slutningen af 2022.

Udfordrede fondsbyggerier

Revisionsfirmaet påpeger i sin rapport, at der i den sidste fase af byggeriet er et udtalt behov for tydelig kommunikation og afstemning af forventninger. Flere aktører er involveret i commissioning - kvalitetsstyring og test af anlæg - samt aflevering og driftsstart, og det kræver planlægning, lyder opfordringen.

- Det kan vi ikke være uenige i, og det vil være et væsentligt opmærksomhedspunkt i den sidste del af byggeriet, så vi selvfølgelig minimerer risikoen for forsinkelser og ekstrakrav fra byggeriets parter, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Hun hæfter sig også ved, at rapporten nævner, at byggeriet af fremtidens hospitaler under kvalitetsfond-programmet i flere tilfælde har vist sig at være udfordrende for de regionale bygherrer under de givne rammer.

- Det skal ikke opfattes som en undskyldning. I Nordjylland lægger vi et stort arbejde i at få gennemført et byggeri, som lever op til både forventninger om kvalitet og økonomi, men erfaringerne fra flere af kvalitetsfondsprojekterne tegner også et billede af, at det kan være svært at forudsige og styre så store og komplekse byggerier. Både når det gælder alle detaljer på byggepladsen samt økonomien på kroner og øre, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Analysen og rapporten om hospitalsprojektet skal drøftes på kommende møder i Forretningsudvalget og Regionsrådet.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev