Del på Facebook   Print siden

Første sigtelse i Nordjylland – cafe trodser forbud

112
Torsdag 2. april 2020 kl. 18:50

Første sigtelse i Nordjylland – cafe trodser forbud
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Nordjyllands Politi har i dag sigtet en cafeejer i Vesthimmerlands kommune for at holde åbent trods det midlertidige forbud grundet coronavirus/covid-19.

En cafeejer i Vesthimmerlands kommune er i dag torsdag den 2. april 2020 kl. 17.20 blevet sigtet for fortsat at benytte sine lokaler til servering og salg – med andre ord: holde åbent.

Sigtelsen falder efter, at politiet flere gange har været i dialog med ejeren.

”Vi har fået adskillige henvendelser om denne cafe, som vi derfor også har holdt opsyn med og været i dialog med. Men vi kan konstatere, at man tilsyneladende ikke overholder reglerne, og derfor håndhæver vi naturligvis forbuddet og sigter ejeren,” udtaler leder af politiets patruljecenter i Himmerland, vicepolitiinspektør Poul Severinsen.

Musik og drikkevarer til personale og stamgæster
Ifølge de nye midlertidige regler – som regeringen har indført for at mindske spredningen af coronavirus/covid-19 i Danmark – må serveringssteder ikke holde åbent, dvs. sælge eller servere mad og drikkevarer, som indtages på stedet.

”Da vi kommer til stedet kort før kl. 17.00 i går, erfarer vi, at personale og stamgæster er samlet inde i cafeen omkring baren, hvor de hører musik og drikker alkohol og sodavand,” forklarer Poul Severinsen omkring politiets baggrund for sigtelsen.

Han påpeger, at politiet ser med alvor på forebyggelsen af smittefare og opfordrer alle til at følge reglerne, der skal sikre, at danskerne kommer bedst muligt gennem corona-krisen.

Cafeejeren i denne sag risikerer en bøde på adskillige tusinde kroner. Hvis cafeejeren bryder loven gentagne gange, kan det resultere i større bøder.

Sagen vil nu blive nærmere efterforsket.

Mere information om de midlertidige regler for serveringssteder m.fl.
Cafeejeren i denne sag er sigtet for at overtræde § 6, stk. 1, nr. 1 i ’Bekendtgørelse 2020-03-17 nr. 224 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)’.

Alle former for serveringssteder og beværtninger skal holde lukket i øjeblikket. Åbningsforbuddet omfatter også diskoteker, natklubber og vandpibecafeer.

Man må dog fortsat sælge take-away, ligesom det også er tilladt at opholde sig i sine lokaler for eksempelvis at gøre rent eller sætte i stand – forudsat, at øvrige regler om forsamlingsforbud overholdes.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Gasudslip på skole
Gasudslip på skole
112
Knap 1500 bøder til cyklister og knallertkørere
Knap 1500 bøder til cyklister og knallertkørere
112
Politiet på biljagt i nat
Politiet på biljagt i nat
112
Færdselsafdelingen på patrulje i Mariagerfjord Kommune
Færdselsafdelingen på patrulje i Mariagerfjord Kommune
112
Frisørsalon udsat for indbrud igen
Frisørsalon udsat for indbrud igen
112
Bilister brugte mobil under kørsel
Bilister brugte mobil under kørsel
112
Aflysning af efterlysning | 26 årig kvinde afgået ved døden
Aflysning af efterlysning | 26 årig kvinde afgået ved døden
112
Weber Grill stjålet fra campingvogn
Weber Grill stjålet fra campingvogn
112
Ny tilfredshedsundersøgelse giver panderynker
Ny tilfredshedsundersøgelse giver panderynker
112
Efterlysning – mand mistænkt for indbrud
Efterlysning – mand mistænkt for indbrud
112
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev