Del på Facebook   Print siden

Fødevarevirksomheden DAVA Foods melder sig ind i klimakampen

Hadsund og omegn
Fredag 15. november 2019 kl. 12:00

Fødevarevirksomheden DAVA Foods melder sig ind i klimakampen
Administrerende direktør Ivan Noes


Af Klaus Hansen

Gennem reduktion af CO2 i hele værdikæden vil DAVA Foods gøre det i forvejen klimasmarte æg endnu smartere.

Æg, en animalsk proteinkilde med lav CO2-udledning
Æg er en de animalske fødevarer, som har det laveste CO2-aftryk i produktionen. Æg udleder kun 2 kilo CO2 pr. producerede kilo æg, hvilket gør æg til en klimasmart fødevare. Derudover har æg gode ernæringsmæssige og funktionelle egenskaber, som gør det til en vigtig – og ofte uundværlig fødevare – i mange danske hjem. Netop derfor mener DAVA Foods, at ægget skal blive endnu mere klimasmart:

”For os er det vigtigt at tage et samfundsansvar overfor mennesker, dyr og miljø således, at de fødevarer vi producerer, afgiver et så lavt klimaaftryk som muligt. Det er en lang og vigtig rejse, vi begiver os ud på for at nå vores vision om at producere et CO2-neutralt æg uden klimakompensation,” udtaler administrerende direktør Ivan Noes og fortsætter: ”Der bliver mange små delmål og en masse læring undervejs, da det er kompliceret proces, der er sat gang i."

De første, synlige grønne skridt på vejen
Det første synlige resultat af DAVA Foods’ arbejde i klimakampen, er den nye ”græskasse”. Græskassen udleder 26 % mindre CO2 end en konventionel papkasse. Kassen er fremstillet af græspapir og er derfor en mere miljøvenlig emballage at sende æg ud i supermarkederne med.

Et andet skridt på vejen er, at alle DAVA Foods’ chauffører har gennemført et kursus i bio kørsel. Dette har sammen med investeringer i nye lastbiler med den nyeste teknologi givet en CO2-reduktion på 30 % de seneste tre år. En reduktion, som er et synligt bevis på, at miljøbesparelser både kan give CO2-reduktion og en sund bundlinje.

Fremtiden byder på mere miljøvenlighed og bæredygtighed gennem hele værdikæden

DAVA Foods arbejder systematisk og struktureret med at reducere klimaaftrykket fra æg i hele værdikæden. Det indebærer blandt andet fokus på hønens trivsel og hønens foderoptag i forhold til æglægning ude ved landmanden, såvel som brug af energi på pakkeriet og optimeret kørsel mellem landmand til pakkeri til butik. Alt for, at der udledes så lidt CO2 som muligt.

Reduktionen af klimaaftrykket skal ske gennem nogle klare mål, DAVA Foods har sat sig. For eksempel er DAVA Foods’ egne aktiviteter blevet ISO 14001 certificeret i 2019. ISO 14001 bliver dermed grundlaget i arbejdet med miljø og bæredygtighed og skal sikre, at arbejdet foregår systematiseret og bliver dokumenteret løbende i processen. Fokus er at skabe effektive arbejdsgange med anvendelse af så få ressourcer som muligt og mere miljøvenlig emballage.

Ivan Noes fortæller: ”Vores mål er at reducere vores CO2 udledning pr. produceret kilo æg med minimum 5 % om året de næste fem år,” og siger afslutningsvist: ”Den nye græskasse og generelt mere miljøvenlig emballage er første lille skridt i retningen af at nå vores vision om et CO2-neutralt æg uden klimakompensation.”

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Bisættelsen finder sted fra Hadsund Kirke, torsdag den. 16. juli
Bisættelsen finder sted fra Hadsund Kirke, torsdag den. 16. juli
Hadsund og omegn
Kompetenceløft hos Drømmehuse
Kompetenceløft hos Drømmehuse
Hadsund og omegn
The Greatest Showman i Hadsund Biograf
Hadsund og omegn
Åbent brev om delstrækning af Nordsøstien
Åbent brev om delstrækning af Nordsøstien
Hadsund og omegn
Ubudne gæster i fritidshus
Ubudne gæster i fritidshus
Hadsund og omegn
Film i Hadsund Bio uge 28
Film i Hadsund Bio uge 28
Hadsund og omegn
Sommerferieafslutning for begyndere og Club36 i Mariagerfjord Golfklub
Sommerferieafslutning for begyndere og Club36 i Mariagerfjord Golfklub
Hadsund og omegn
SHOP AMOK udsalg i weekenden hos Idé Møbler Max Jessen - Terndrup
SHOP AMOK udsalg i weekenden hos Idé Møbler Max Jessen - Terndrup
ANNONCE
Eftersyn imorgen lørdag
Eftersyn imorgen lørdag
Hadsund og omegn
Bohemian Rhapsody i Hadsund Biograf
Hadsund og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev