Del på Facebook   Print siden

Flere steder for de unge

Debatsiden
Onsdag 24. november 2021 kl. 09:00

Flere steder for de unge
Foto: Arkiv


Af Lærke Antonie Ory Andersen, skoleelev i 7.klasse på Hadsund skole

Flere steder for de unge!

De unge mennesker begynder at sidde meget mere inde på deres værelse med lukkede døre og vinduer. Det kan være fordi at de ikke ved hvor de skal tage hen og hænge ud.

Jeg oplever tit, når jeg er sammen med mine venner/ veninder, at der ikke er steder vi kan være og hygge os, uden at det er et meget offentligt sted eller at der er risiko for at det forstyrrer nogen.

Altså, vi mangler et sted der er forbeholdt til os.

Jeg har spurgt i min klasse, hvor de tilbringer deres tid med deres venner. De siger bl.a. at de bruger tid i byen, på stadion, hjemme og på skolen. Jeg mener, at det er et problem, da det alle er offentlige steder, hvor de kan forstyrre dem omkring dem. Hvis der blev brugt penge på at lave et område til dem i stedet, hvor det var forbeholdt dem, så vil deres larm måske ikke forstyrre så mange mennesker omkring dem. Det kan også være med til, at vi møder andre og får nye venskaber. Det kan også være at der bliver sat flere bænke op rundt omkring i byen.

Der er nok nogen, der vil være uenige og sige at vi alligevel bare sidder foran en skærm derhjemme og snakker over en computer, i stedet for at være sammen i virkeligheden. Det gør vi måske også, men det er bl.a. fordi, at der ikke er steder vi bare kan være os selv. Så kan vi gå en tur og snakke, men det er ikke det samme som at være sammen med vores klasse. Hvis der var sådan et sted, var der mulighed for, at man/vi bare kunne gå derned og så kan det være der er andre, vi kan snakke med eller vi kan aftale med vores venner, at vi mødes der og måske køber en pizza eller noget og sidder og hygger med.

Jeg synes, der skal laves et sted til os, hvor vi ikke forstyrrer mennesker omkring os og der er mulighed for, at vi kan møde andre mennesker og få nye venskaber.

Men det kræver, at der er nogen, der tager det op og gør noget ved det i stedet for at tænke “det kan godt vente lidt, der er vigtigere ting end det”. For det er en vigtig del af vores hverdag.


Kommentarer til artiklen:
Hej igen Jacob. Du kan meget vel have ret, men poltikerne efterlyste input fra de unge, og nu har de fået et. De har imidlertid ikke reageret på det, og så kan man jo fundere lidt over, om gassen skulle være gået af valgballonerne, eller om Lærke rammer rigtigt i sin næstsidste linje. Hvis man bygger lidt videre på den, kan vi jo lave et lille regnestykke. En elev i syvende er vel 13-14 år gammel, der er 4 år til næste valg, og Eddie Cochran havde en linje i sit hit Summertime Blues, hvor han synger: I called my congressman, but he said no, I would like to help you son, but you are too young to vote. Find den på youtube, og se om den ikke hænger fast i ørevoksen et stykke tid!
js, 26-11-2021 13:19:29

Jesper Salomonsen nævner et indlæg på debatsiderne om fristed, skaterpark m.m. for byen Hadsunds unge skrevet af M. Ladefoged. Der er da ikke noget specielt i denne politikers skriv. Der findes 98 kommuner i Danmark, og læser man lokalplaner, kommuneplaner m.m., vil man se dette tema omtalt af mange lokale politikere. Det er nok tvivlsomt, om der er kommunal støtte, støtte fra Real Dania Fonden, lokale pengeinstitutter til et sådant fristed, når det kun skal være forbeholdt unge.
Jacob , 26-11-2021 11:48:27

Tak for tilliden, Jacob, foreløbig er der masser af plads at hænge ud på mellem linjerne i dit indlæg! Nå, seriøst, så må man jo finde ud af det i Hadsund, og du og de unge har nok kigget på det nedennævnte indlæg af Marianne Ladefoged, hvor nogle muligheder er nævnt. Der kan også være tomme butikker at leje, kommunen har undersøgt muligheden for at lave et aktivitetshus, og åben kirke kunne man tænke nærmere over. Desuden kan man jo snart BZette brohuset, når brovagten sløjfes, og når børnehaverne bliver lukkede, kan man jo slumstorme dem! Det skulle vist være nok til at fyre op under debatten, ellers må du selv finde på noget, Jacob!
js, 24-11-2021 23:45:08

JVenstre







Fint skriv af skolepigen. Jesper Salomonsen har måske nogle ideer til, hvad man kan gøre for at skabe væresteder for Hadsunds ungdom?














Jacob, 24-11-2021 22:08:12

Det er nok tvivlsomt, om der igangsættes initiativer for at skabe fristeder for de unge i Hadsund. Betjente legepladser, som vi kender det fra København, vil være sagen. Måske en kombination af legeplads, boldspilområde , parkour, pannabane, grill, opholdsrum.
Olav Marco. -, 24-11-2021 21:57:07

Flot og super relevant debatindlæg Lærke.
Birgitte, 24-11-2021 16:18:41

Dette fine skriv af Lærke må lige være det, som er efterlyst her på fjordavisen af Marianne Ladefoged i indlægget Hadsund-en by for alle, som man let kan google frem. Her efterlyser venstrekandidaten ML input fra de unge og har selv forslag, og hun bakkes op af tidligere borgmester Karl Christensen og en række politikere. To af dem, Peter Muhl fra A, og Laura Holm fra C er valgt i byrådet, og dermed er der støtte fra de tre største partier, og de der ikke blev valgt vil have mere tid til netop denne sag!
js, 24-11-2021 14:44:11

Sjovt at den artikel lige kommer nu, efter hærværket i Dyrehaven. Er der en forbindelse?
JK, 24-11-2021 12:02:12

Rigtig god idé.
Kj.æøå, 24-11-2021 09:13:59


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debatsiden

Mariagerfjord Kommune er klar som uddannelseskommune
Mariagerfjord Kommune er klar som uddannelseskommune
Debatsiden
Flere steder for de unge
Flere steder for de unge
Debatsiden
Per Husted: Demokratiet er i krise i Mariagerfjord
Per Husted: Demokratiet er i krise i Mariagerfjord
Debatsiden
3 visioner for skoleområdet i Mariagerfjord
3 visioner for skoleområdet i Mariagerfjord
Debatsiden
HO`s BRO - trafikløsning i to etager i Hobro
HO`s BRO - trafikløsning i to etager i Hobro
Debatsiden
Mere idræt i Mariagerfjord
Mere idræt i Mariagerfjord
Debatsiden
Kære politikere! Bevar Hadsunds udsigt til fjorden!
Kære politikere! Bevar Hadsunds udsigt til fjorden!
Debatsiden
Det gode børne- og ungeliv
Det gode børne- og ungeliv
Debatsiden
En stille undren
En stille undren
Debatsiden
Værdig ældrepleje
Værdig ældrepleje
Debatsiden
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev