Annonce
Del på Facebook   Print siden

Flere lejere er villige til at betale mere for en energirigtig bolig

Danmarkidag
Søndag 26. juli 2020 kl. 16:22

Flere lejere er villige til at betale mere for en energirigtig bolig

.
Tætte vinduer, isolerede gulve og vægge og andre energi- og klimavenlige løsninger er tillokkende for flere lejere, også selvom det betyder en højere husleje. Det viser en ny spørgeundersøgelse fra Dansk Byggeri. Det er især udsigten til en lavere el- og varmeregning, der gør lejerne villige til at betale mere i husleje for en energi- og klimarigtig bolig.

I spørgeundersøgelsen, som er foretaget af YouGov for Dansk Byggeri, svarer 39 procent af de adspurgte lejere, at de er villige til at betale mere i husleje, hvis de kan bo i en energi- og klimavenlig bolig. Lidt flere, 41 procent, svarer, at de ikke vil betale mere for de energirigtige løsninger.

- At fire ud af ti lejere er villige til at betale mere for en energirigtig bolig viser, at der er et stort potentiale i at satse på grønne løsninger og energi- og klimavenlige lejeboliger, når boligselskaber, kommuner og private bygherrer bygger nyt. Og det samme, når eksisterende udlejningsejendomme skal renoveres. Det er bare med at komme i gang, så vi kan få bragt den miljømæssige standard op og energiforbruget ned i vores bygninger. Det er der i den grad behov for, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Billigere el- og varmeregning
Undersøgelsen viser, at den største motivation for lejerne i forhold til at bo i en energirigtig bolig er udsigten til at kunne spare penge på el og varme.

- Der er ingen tvivl om, at økonomien spiller en vigtig rolle i forhold til, om man vil betale mere for at bo en energi- og klimavenlig bolig. Hvis lejerne kan spare på el- og varmeregningen, er de samtidig villige til at smide lidt ekstra efter huslejen, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Flere kvinder vil betale mere for en energivenlig bolig
Kvindelige lejere er mere villige til at betale mere for at bo i en energi- og klimavenlig bolig end mandlige. I spørgeundersøgelsen siger henholdsvis 40 procent kvinder og 37 procent mænd ja til at betale mere for bo i en energirigtig bolig. Mens 45 procent mænd og 38 procent kvinder svarer nej til spørgsmålet.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Gaven der hitter blandt kommende konfirmander - men er det lovligt?
Gaven der hitter blandt kommende konfirmander - men er det lovligt?
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev