Del på Facebook   Print siden

Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen

Danmarkidag
Torsdag 18. april 2024 kl. 06:00

Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
- Meget af Kræftens Bekæmpelses arbejde ville ganske enkelt ikke være muligt uden indsatsen fra vores frivillige indsamlere, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Helen Bernt Andersen. Kræftens Bekæmpelse


37,7 mio. kroner blev der indsamlet ved årets Landsindsamling takket være flere indsamlere og stor folkelig opbakning.

Frivillige med hvide bøtter og røde kapper gik søndag 7. april på gaden i hele landet for at samle ind til forskning i kræft, forebyggelse og støtte til de mange tusind mennesker, der bliver ramt af kræft.

Kræftens Bekæmpelses årlige Landsindsamling fortsatte herefter digitalt en uge frem, og nu kan foreningen endelig præsentere et indsamlingsresultat på 37,7 mio. kroner. Formand i Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, glæder sig over det flotte resultat, der er det næsthøjeste siden indsamlingens begyndelse i 1986.

- Jeg har gået rundt med en rigtig god fornemmelse af, at vi ville ende med et flot resultat. Alle indsamlere, jeg har talt med, fortæller, at de blev taget rigtig godt imod, og at bøtterne virkede tunge. Nu er jeg glad for, at fornemmelsen holdt stik, og dybt taknemlig for alle jer, der selv har samlet ind eller støttet med en donation.

- I bidrager til, at Kræftens Bekæmpelse hvert år kan udføre og støtte ny kræftforskning med ca. 400 mio. kr., tilbyde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende samt oplyse om, hvordan man kan forebygge kræft, siger hun.

Flere frivillige samlede ind
Årets resultat er 2,7 mio. højere end sidste år, hvor der blev indsamlet 35 mio. kroner til kræftsagen. Det skyldes blandt andet en stigning i antallet af frivillige. I 2023 gik flere end 15.000 på gaden for at samle ind, men i år steg antallet af indsamlere til over 16.000.

- Meget af Kræftens Bekæmpelses arbejde ville ganske enkelt ikke være muligt uden indsatsen fra vores frivillige indsamlere. Takket være en fantastisk indsats fra indsamlingsledere i hele landet er det ikke alene lykkedes at fastholde antallet af indsamlere, men også at tiltrække flere end sidste år, siger Helen Bernt Andersen, der med glæde bemærker, at årets kampagne også har appelleret til mange børnefamilier.

For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 63 kr. til forskning i kræft, 22 kr. til patientstøtte, 11 kr. til forebyggelse af kræft og 4 kr. til administration. Kun 3 procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige.

Derfor er Kræftens Bekæmpelse afhængige af alle jer, der støtter sagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

Du kan allerede nu melde dig som indsamler til næste års Landsindsamling den 6. april 2025:

Meld dig som indsamler i 2025

Det går din støtte til
Læs mere om, hvordan Kræftens Bekæmpelse bruger de indsamlede midler fra Landsindsamlingen:

Landsindsamling 2024: Det går din støtte til


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Danmarkidag
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Danmarkidag
Får du ulykker leveret med posten?
Får du ulykker leveret med posten?
Danmarkidag
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Danmarkidag
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Danmarkidag
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Danmarkidag
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Danmarkidag
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Danmarkidag
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Danmarkidag
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev