Del på Facebook   Print siden

Flere får rabat på boligkøb

Mariagerfjord og omegn
Søndag 28. november 2021 kl. 12:00

Flere får rabat på boligkøb
Foto: Ritzau Scanpix


Af Lone K. Hansen

Flere får rabat på boligkøb

RealMæglernes BoligBarometer / november (baseret på mere end 100 butikkers landsdækkende salgstal og boligstatistikker fra Boligsiden.dk) viser, at flere boligkøbere får nedslag i prisen. Samtidig er udviklingen i salgsprisen pr kvadratmeter for villaer og lejligheder jævnet ud, mens sommerhuse tager et dyk efter en periode med den største udvikling i årtier: – Boligmarkedet har reguleret sig selv og skruet ned for blusset, siger adm. direktør hos RealMæglerne.

Som RealMæglerne forudså i boligbarometeret for oktober, har Corona-effekten på boligmarkedet fortaget sig, og der venter nu mere 'almindelige' tilstande.

Det ses særligt på to parametre. Dels er det procentvise nedslag, det vil sige ændringen mellem den seneste udbudspris og salgsprisen, stigende. Dels viser salgsprisen pr m2 allerede nu tegn på en blød landing i 2022.

– Hvis tendensen fortsætter, vil boligpriserne i 2022 udvikle sig under inflationen. Boligmarkedet har reguleret sig selv og skruet ned for blusset, siger Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne.

Den største ændring ses hos fritidshuse, hvilket ikke er uventet. Under Corona-nedlukningen steg interessen for sommerhuse voldsomt, og da der var få til salg i markedet, blev der rift om varerne.

Alene fra september til oktober er den gennemsnitlige salgspris pr. kvadratmeter for sommerhuse faldet med 1,3 procent.

Som RealMæglerne forudså i oktober, er det nu back to normal.

– Her må vi også huske at sige tak til politikerne, der truede med indgreb på boligmarkedet, men som lyttede og nu kan se, at boligmarkedet selv retter ind, når det går for stærkt i en periode. Nu mangler vi blot, at der kommer lidt flere boliger til salg, så vi ikke igen havner i en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Men der er tegn på, at det også her går i den rigtige retning over et langt og sejt træk, slutter Preben Merrild Angelo.





Foto: Boligsiden.dk


© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Omvisning og kunstnermøde i Kunstetagerne
Omvisning og kunstnermøde i Kunstetagerne
Mariagerfjord og omegn
Bæredygtighed påvirker knap hver tredje nordjydes valg af boligmaterialer
Bæredygtighed påvirker knap hver tredje nordjydes valg af boligmaterialer
Mariagerfjord og omegn
Har du prøvet Fastelavnsbollerne fra Hobro Brød
Har du prøvet Fastelavnsbollerne fra Hobro Brød
Mariagerfjord og omegn
Vejdirektoratet giver spøgelsesbilister kamp til stregen
Vejdirektoratet giver spøgelsesbilister kamp til stregen
Mariagerfjord og omegn
Hvad fuck er en bælgfrugt?
Hvad fuck er en bælgfrugt?
Mariagerfjord og omegn
Telefonerne gløder: Det vil danskerne vide inden vinterferien
Telefonerne gløder: Det vil danskerne vide inden vinterferien
Mariagerfjord og omegn
Nu kan du afbryde selvisolation tidligere
Nu kan du afbryde selvisolation tidligere
Mariagerfjord og omegn
Ny undersøgelse: Trods stigende el-priser gør tusindvis af danskere ingen indsats for at spare på strømmen
Ny undersøgelse: Trods stigende el-priser gør tusindvis af danskere ingen indsats for at spare på strømmen
Mariagerfjord og omegn
Udpegning til de forskellige foreninger, fonde, bestyrelser etc, hvor Mariagerfjord byråd er repræsenteret
Udpegning til de forskellige foreninger, fonde, bestyrelser etc, hvor Mariagerfjord byråd er repræsenteret
Mariagerfjord og omegn
Tip fødevarestyrelsen, hvis du finder en død fugl
Tip fødevarestyrelsen, hvis du finder en død fugl
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev