Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fjernvarme er den billigste opvarmningsform ifølge Danmarks Statistik

Danmarkidag
Tirsdag 20. september 2022 kl. 11:00

Fjernvarme er den billigste opvarmningsform ifølge Danmarks Statistik
Foto: Dansk Fjernvarme


Af Redaktionen

Fjernvarme er den billigste opvarmningsform ifølge Danmarks Statistik

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at nutidens fjernvarmepriser er på niveau med 2012. Det understreger fjernvarmens stabilitet og robusthed samt behovet for at få rullet fjernvarme ud hurtigst muligt, mener Dansk Fjernvarme.

Hvis man ser ét år tilbage, er prisen på langt de fleste energiformer til opvarmning steget markant. Men prisen på fjernvarme holder næsten niveau med prisen for 10 år siden. Ja, rent faktisk er prisen på fjernvarme i august 2022 lavere end fjernvarmeprisen i august 2012.

Det er Danmarks Statistik, der har lavet en sammenligning over varmepriserne baseret på energibrændsel, og her er det fjernvarme, der har holdt et konstant niveau. Samlet set er brændselspriserne steget med knap 50 procent siden 2012 og frem til i dag – undtagelsen er fjernvarme, der i august 2022 kostede 7,4 procent mindre end i august 2012.

- Det er selvfølgelig godt for de eksisterende varmekunder at vide, at de har betalt en meget stabil og lav pris for varmen fra deres lokale fjernvarmeselskab, og det er samtidig en stor cadeau til hele fjernvarmebranchen i Danmark, der har formået at effektivisere deres drift og dermed bevare en lav varmepris over de seneste 10 år, siger politisk chef i Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard.

Prisen på fjernvarme over det seneste år er steget med 5,9 procent fra august 2021 til august 2022. Det er dog væsentlig mindre end for de øvrige brændselsformer som gas, elektricitet og olie. Gas er således ifølge Danmarks Statistik steget med 142 procent over det seneste år, mens den for eksempel for elektricitet er steget 54 procent.

Behov for flere midler i Fjernvarmepuljen
Danmarks Statistiks opgørelse viser med al ønskelig tydelighed værdien af at have et robust fjernvarmesystem baseret på mange forskellige kilder, hvor ens varmepris ikke afhænger af et bestemt brændsel.

Det system skal vi bygge videre på, og derfor er der behov for, at den igangværende udrulning af fjernvarme accelereres, mener Dansk Fjernvarme. Og her er det vigtigt, at der fra politisk side er opmærksomhed på, at fjernvarmeselskaberne kan få deres konverteringsprojekter hurtigt udrullet.

- Derfor må jeg endnu en gang opfordre til, at der kigges på fjernvarmepuljen, så vi sikrer, at den ikke løber tør. Den er helt central for, at mange danskere hurtigst muligt bliver flyttet fra den dyre og klimabelastende gas over på grøn fjernvarme, siger Rune Moesgaard og tilføjer:

- Fjernvarmepuljen for i år er tom, og der er p.t. søgt for over 55 mio. kroner mere, end der er midler til. Det viser tydeligt, at der er behov for puljen, og jeg mener, at det strider mod politikernes egne ambitioner for udrulning af fjernvarme, hvis der ikke bliver afsat flere midler her og nu.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev