Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Film om ålekrogsfiskeri i Mariager Fjord

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 20. juli 2019 kl. 18:00

Film om ålekrogsfiskeri i Mariager Fjord
Foto: Nordjyllands Historiske Museum


Museet i Hadsund modtager ny filmfremviser i gave.
.
Ålekrogsfiskeri er en helt speciel måde at fiske på, men metoden er ved at gå i glemmebogen, da den efterhånden praktiseres sjældnere og sjældnere. Men det er og bliver et vigtigt stykke kulturhistorie. Derfor kan man onsdag den 14. august 2019 se filmen ”Ålekrogsfiskeri i Mariager fjord” på Hadsund Egnssamling. Det sker i forbindelse med overdragelsen af ny filmfremviser skænket af Hadsund Museums Støttelegat.

Filmen havde premiere i februar 1991, og den blev til i et samarbejde mellem Fjordgruppen Nibe og det daværende Hadsund Egns Museum.

Fjordgruppen Nibe ønskede at lave en film om ålekrogsfiskeri i Limfjorden, men måtte allerede dengang konstatere, at der ikke længere var mange, der kunne demonstrere denne specielle form for fiskeri. Jens Østergaard fra Fjordgruppen havde dog hørt, at der ved Mariager Fjord var to gamle fiskere, Villads Villadsen og Christen Gudmann, som stadig kunne vise, hvordan man gjorde.

Herefter blev samarbejdet med Hadsund Egns Museum etableret og filmen realiseret takket være tilskud fra daværende bagermester Bent Bonde. Han blev i 1990 hædret som årets borger i Hadsund, og han skænkede det beløb, som fulgte med hæderen, til Hadsund Egns Museum.

På optagelsestidspunktet var Villads Villadsen knap 90 år og Christian Gudmann ikke meget yngre, så det var absolut i sidste øjeblik, at denne særlige form for fiskeri blev dokumenteret.

Ud over filmens store kulturhistoriske værdi, er den også særdeles underholdende. Villads Villadsen blev født i Hadsund 7. december 1900 som den ældste i fisker P. Chr. Villadsens store børneflok, og han kom meget tidligt med sin far på fjorden. Villads levede på og med fjorden i 93 år, og han var aldrig karrig med fortællinger om alt det fantastiske, han havde oplevet i sit lange fiskerliv.

Filmen introduceres af tidligere museumsinspektør Lise Andersen. Da pladsen er trang, kræves der billet til arrangementet. Gratis billetter kan afhentes på Hadsund Egnssamling i museets åbningstid efter først-til-mølle-princippet. Der er åbent tirsdag-søndag kl. 12-16.

Gave fra Hadsund Museums Støttelegat
Visningen af ”Ålekrogsfiskeri i Mariager fjord” finder sted i museets mødelokale, som blev etableret i forbindelse med opførelsen af den nye tilbygning og fælles indgangsparti til Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling i 2017.

Til fremvisning af film og billeder hang man dengang museets gamle projektor op – en projektor, der i sig selv nærmest var en museumsgenstand, og som ikke opfylder de krav til fremvisning, som man kan forvente i dag.

Et nyt og tidssvarende fremvisningsanlæg har derfor længe været et stort ønske blandt Havnø Mølles Venner og Hadsund Museumsforening. Det ønske er nu blevet opfyldt, da Hadsund Museums Støttelegat har bevilget 12.000 kr. til indkøb og opsætning af nyt anlæg, som kan fremvise billeder og film i høj kvalitet. Samtidig kan det også bruges med trådløs mikrofon ved foredrag.

Anlægget indvies og overdrages til Nordjyllands Historiske Museum, som Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling er en del af, i forbindelse med visningen af ”Ålekrogsfiskeri i Mariager fjord”.


© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Mariagerfjord og omegn

40% af de unge boligkøbere går i mæglerfælden
40% af de unge boligkøbere går i mæglerfælden
Mariagerfjord og omegn
Tryg: Lad el-løbehjulet stå efter julefrokosten
Tryg: Lad el-løbehjulet stå efter julefrokosten
Mariagerfjord og omegn
Undgå indbrud i den søde juletid
Undgå indbrud i den søde juletid
Mariagerfjord og omegn
Luciaoptog – skal dit barn deltage?
Luciaoptog – skal dit barn deltage?
Mariagerfjord/Rebild og omegn
Venstre-byrådsgruppe i Mariagerfjord vokser med en mand
Venstre-byrådsgruppe i Mariagerfjord vokser med en mand
Mariagerfjord og omegn
Ekstra millionbevilling til nordjysk succesprogram for iværksættere
Ekstra millionbevilling til nordjysk succesprogram for iværksættere
Mariagerfjord og omegn
Røde Kors mangler julehjælp til flere end 6200 familier
Røde Kors mangler julehjælp til flere end 6200 familier
Mariagerfjord og omegn
Virksomheder får nem adgang til genbrugspladsen
Virksomheder får nem adgang til genbrugspladsen
Mariagerfjord og omegn
Tre unge vinder innovationspris med et produkt, der kan opdage naturbrande
Tre unge vinder innovationspris med et produkt, der kan opdage naturbrande
Mariagerfjord og omegn
Udsigt til flere muligheder ved havne i Mariagerfjord
Udsigt til flere muligheder ved havne i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Klik venligst
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev