Annonce
Del på Facebook   Print siden

FGU Himmerland søger en administrativ medarbejder

Ledige job
Onsdag 10. marts 2021 kl. 16:00

FGU Himmerland søger en administrativ medarbejder
Foto: FGU Himmerland


Af Carina Kondrup

FGU Himmerland søger ny administrativ medarbejder. Læs mere om jobbet herunder:

FGU Himmerland søger en fuldtids administrativ medarbejder til vores afdeling i Hobro. Administrationen er et stærkt og alsidigt team, der varetager en bred vifte af opgaver indenfor elevadministration, økonomi, HR og IT. Der er 5 medarbejdere ansat i administrationen, 3 på skolen i Hobro, heraf 1 i fleksjob og den administrative leder, 1 i Støvring og 1 i Aars.

Vi søger en dygtig, analytisk, struktureret og grundig medarbejder, som sætter pris på at arbejde med unge mennesker. Du er fleksibel og omstillingsparat. Du vil komme til at arbejde med et bredt udsnit af opgaver, for eksempel:

- Elevadministration, herunder registrering af elever
- Udarbejdelse af ledelsesinformation
- Daglige bogføringsopgaver
- Kontering og afstemning
- Kvartalsopgørelser til UVM og Økonomistyrelsen
- Klargøring af årsregnskab til revisor
- Debitor-/kreditorbogholderi
- Momsregnskab
- Kvartalsregnskab
- Budgetter
- Fleksjobrefusion
- Indberetning af statistikker
- Øvrige administrative opgaver, samt ad hoc-opgaver.

Vi forventer ikke, at du har erfaring med alle ovenstående opgaver.

Det er en fordel, men ikke krav, hvis du har erfaring med

- Bogføring på dimensioner
- Navision
- Uddata+
- SLS
- IndFak
- IMS
- US 2000

Du er uddannet indenfor økonomi eller administration, gerne som HA, HD, eller controller. Det er en fordel hvis du har flere års erfaring med ovenstående arbejdsopgaver, gerne fra en uddannelsesinstitution. Du er dygtig til Excel. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at lære nye områder og opgaver at kende, samt at du kan arbejde selvstændigt, men også har gode samarbejdsevner.

Som person er du professionel, serviceminded, venlig og imødekommende.

Vi tilbyder

Et godt fagligt og socialt miljø med dygtige kolleger
Gode muligheder for efter- og videreuddannelse
Fokus på trivsel og arbejdsglæde
Spændende og afvekslende arbejdsopgaver, men også almindelige og forefaldende administrative opgaver.

Vilkår og ansøgningsfrist

Aflønning sker efter erfaring og kvalifikationer i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer, samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK Stat. Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Der er ikke en sidste ansøgningsfrist, vi afholder samtaler løbende og afslutter processen, når en egnet kandidat er ansat.

Stillingen ønskes besat senest den 1. maj 2021.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte administrativ leder Michal Foss Theil på telefon 98 52 72 17 eller på e-mail: mft@fguhimmerland.dk. Du bedes sende ansøgningen til: ban@fguhimmerland.dk

Hvis du udvælges til ansættelse, vil vi, efter aftale med dig, indhente referencer. Straffeattest skal fremvises.

Ansøgningen opbevares, indtil der er ansat en medarbejder, hvorefter den slettes. Hvis vi ønsker at gemme ansøgningen ud over denne periode, indhenter vi samtykke.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Ledige job

Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev