Annonce
Del på Facebook   Print siden

Festival i Kinorevuen i Skørping

Rebild og omegn
Tirsdag 13. november 2018 kl. 15:00

Festival i Kinorevuen i Skørping
Naturfilm Festivalen 2018


Edderkoppernes hus. Ikke en ønske-lokation for de flestes vedkommende over en weekend. Alligevel er det med netop de to ord som filmtitel, at Kinorevuen i Skørping byder velkommen til Naturfilm Festivalen 2018...
.
Af Klaus Hansen

Her kommer vi helt tæt på de små ottebenene og endda på det helt store lærred. Otte timer bliver det i alt med de bedste naturfilm udvalgt fra Norden, hvor man får mulighed for ikke blot at komme med hjem til edderkopperne, men også tæt på storbyens vilde dyreliv, isbjørne på Svalbard, og Ferdinand den hvide elg.

Film skal ses i biografen

Naturfilm er blevet stort og sendes i den bedste sendetid på tv, og netop derfor skal biografgængerne ikke snydes for denne fantastiske oplevelse. Her får man muligheden for at se de smukke naturbilleder i fuld format og med lyd der bringer beskueren næsten helt ud i skoven med den hvide elg eller højt oppe mod nord til det kolde Svalbard. Formand for Kinorevuen, Henrik Bjerg, fortæller:

"Oplevelsen bliver noget helt specielt, når man ser så smukke billeder på det store lærred. Naturen er helt uden sammenligning, og de her film har fanget magiske øjeblikke fra en verden, hvor vi mennesker ikke normalt har adgang. Det er film fra Norden i international topklasse vi har med at gøre, og man skal ikke snyde sig selv for den oplevelse der er, både at komme tæt på naturen med de her fantastiske film og så den ekstra oplevelse der kommer fra det store format på det store lærred"

Naturfilm – kun for voksne?

Naturfilmfestivalen i Kinorevuen bliver afholdt hvert andet år i samarbejde Rold Skov Natur og Kulturcenter, og tiltrækker publikummer fra forskellige målgrupper, og det er bestemt også formålet, fortæller Henrik Bjerg:

"Naturfilmfestivalen er for alle. Der er afslappet stemning, hvor man kan nyde de berigende film og komme og gå som man vil. Så hvis filmen om Edderkoppernes Hus ikke lige er ens kop te, kan man nyde socialt samvær til en god kop kaffe i foyeren eller gå en tur i den dejlige natur imens. Når vi siger det er for alle, så mener vi det. Derfor er søndag også sat af til børnene, som synes naturens og dyrenes verden er helt fantastisk. Deres indlevelse i disse film er en fryd at opleve."

Lokale kræfter giver gevinst

Når naturfilmfestivalen slår dørene op i Kinorevuen den 17. november bliver det på baggrund af gode samarbejder, hvor Kinorevuen og Rold Skov Natur- & Kulturcenter har inviteret lokale aktører til at lave maden til naturfilmfestivalen, med fokus på økologi og lokale råvarer.

"Vi har mange dybt engagerede og kvalitetsbevidste aktører i området med et fokus på økologi og lokalt producerede råvarer. Til naturfilmfestivalen er maden og vinen økologisk, og bliver bl.a. leveret af lokale Becheriet fra Siem. Den dynamik der sker, når lokale aktører bakker hinanden op er helt fænomenal. Ikke blot får gæsten en særlig oplevelse, men de er også med til at udvikle hinanden og området. Naturfilmfestivalen i Kinorevuen er et godt eksempel på samarbejde på tværs mellem lokale aktører, hvor der tilmed åbnes op for en skøn og autentisk oplevelse i biografsalen for alle gæster". Udtaler Maria Lynge, destinationsudvikler i RebildPorten.

Naturfilmfestivalen 2018 løber af stablen lørdag den 17. november kl. 10.00-18.00 i Kinorevuen i Skørping. Søndag den 18. november er der Naturfilmfestival for børn mellem kl. 14.00-16.00.

Få mulighed for at se alle de fantastiske film for blot 100kr eller 175kr inkl. økologisk frokost og eftermiddagskaffe. Det er selvfølgelig også muligt at tilkøbe sig adgang til enkelte film; her er prisen 50kr pr film.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev