

Feriehusudlejer i Øster Hurup opfinder ny emballage og sparer 2.000 plastikposer årligt
Mariagerfjord og omegnMandag 7. november 2022 kl. 14:00

Feriehusudlejer i Øster Hurup opfinder ny emballage og sparer 2.000 plastikposer årligt
I uge 42 tog Feriepartner i Øster Hurup endnu et skridt i den rigtige retning for at mindske klimaaftrykket i feriehusbranchen. Den lokale feriehusudlejer erstatter nemlig nu den eksisterende plastemballage med linnedposer af genanvendeligt stof. På den måde spares miljøet for 2.000 plastikposer om året.
Siden 2019 er antallet af gæster, som forventer bæredygtige og miljøvenlige forhold på deres ferie, vokset. Sådan lyder det i VisitDenmarks seneste Image- og Potentialeanalyse fra 2022. Denne udvikling mærker man blandt andet hos Feriepartner Kattegat, som nu tager endnu et skridt i retningen mod at stimulere den grønne omstilling.
I uge 42 udrullede den lokale feriehusudlejer i fællesskab med landets 27 øvrige Feriepartner-bureauer en helt ny type emballage af genanvendeligt materiale, som kan spare miljøet for betydelige mængder af plast og dermed mindske CO2-aftrykket.
- Hvert år udleverer vi mere end 2.000 linnedpakker og med det tal i tankerne, forventer vi samlet set sat at kunne spare kloden for, hvad der svarer til knap 10.000 plastikposer i løbet af de næste fem år, fortæller Bo Møller Johansen, som er bureauleder hos Feriepartner Kattegat.
Den nye, genanvendelige emballage er udviklet i tæt samarbejde med Nordens førende vaskerikoncern, De Forenede Dampvaskerier, som leverer linnedpakker til en stor del af feriehusbranchen i Danmark. Ambitionen med samarbejdet er da også på sigt, at stofemballagen skal udrulles i hele kystturismen:
- I dag leverer vi linnedpakker til en stor del af feriehusbranchen, og det er ambitionen, at overgangen til stofemballage skal tilbydes til hele branchen fra 2023. Lykkes dette kan vi i fællesskab spare miljøet for op mod 3,3 millioner plastikposer over de næste fem år, fortæller Andreas Nyborg, om er divisionsdirektør hos De Forenede Dampvaskerier.
Det nye emballagetiltag er blevet testet med positive resultater siden foråret 2022, hvor tre af Feriepartners lokalbureauer har cirkuleret 3.000 stofposer med de udleverede linnedpakker.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Har i hørt at Vive IF har opstartet en dartklub Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Frivilligcenteret flytter til Hobro om tirsdagen Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Anholdt for sprit- og narkokørsel på tunet knallert ved Gjerlev Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Hobro: Narkokørsel med et kilo hash på bagsædet Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Fredagens strømpris Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Mangler du en skøn klub at spille fodbold i? Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Tillykke til fire nye modtagere af ridderkorset Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Koldkrigsbunker i Rold er et stort hit Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Helt nye udeområder er på vej til Havndal Børneby Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Generalforsamling hos Mariager Fjord Orienteringsklub Mariagerfjord og omegn |
![]() |