Del på Facebook   Print siden

Færgekroen og Hotel Syd i Hadsund skifter ejer

Mariagerfjord og omegn
Mandag 20. september 2021 kl. 21:30

Færgekroen og Hotel Syd i Hadsund skifter ejer
De nye ejere sammen med Jens Nørgaard Jakobsen På billedet ses fra venstre: Kasper Buus Larsen, Peter Kristensen, Rasmus Thorup Andersen, Jens Nørgaard Jacobsen, Per Husted Nielsen, Erik Buus Larsen og Lasse Bundgaard. Fra den nye ejerkreds kunne Ole Madsen, Jan Mikkelsen, Lars Malling og Ivan Noes ikke være til stede


AF Klaus Hansen

Færgekroen og Hotel Syd i Hadsund er solgt og jagten på en ny forpagter til det historiske og veldrevne kro og hotel er gået ind.

Kroejer gennem 50 år Jens Nørgaard Jakobsen er både glad, men samtidig også lidt vemodig i disse dage. Han har valgt at sælge sit livsværk til en gruppe af lokale erhvervsfolk. Men han slipper ikke kroen helt, da han fortsat vil have sin daglige gang på kroen og hjælpe de nye ejere og en kommende forpagter godt i gang.

Jens Nørgaard Jakobsen siger om salget:
”jeg er meget glad for, at der er fundet en køber til kroen og hotellet. Det er mit livsværk og jeg ser selvfølgelig gerne, at det fortsætter efter mig. Og tidspunktet nu er helt rigtigt. De nuværende forpagtere stopper til d. 1. november, så der skal ske noget. At det så er lokale, som finder det spændende at købe kroen er rigtigt godt. Det er jeg helt sikker på, at der vil komme noget godt ud af. De kender kroen og de ved, hvad den står for. Og de har med de mange andre ting, som de har været med til at skabe i Hadsund bevist, at de både har evnerne og visionerne til at skabe noget godt her i Hadsund. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med dem.”

Salget er kommet i stand ved, at en god ven af Jens og kroen Hardy Bjærge påtog sig opgaven at finde nogle gode købere, som ville have respekt for kroens historie og som ville kunne komme med nytænkning og netværk. Om arbejdet med at finde de nye ejere siger Hardy Bjærge:

”Jeg tænkte, at det var vigtigt at finde nogle lokale, som allerede har bevist, at de kan drive det til noget i Hadsund. Jeg tog derfor fat i Rasmus Thorup Andersen og Per Husted, som er med i Erhvervshusene i Hadsund samt de succesfulde iværksættere Kasper og Erik Buus Larsen, som står bag Cykelgear og som begge bor i byen. Det viste sig at være en god ide for de fandt hurtigt ud af, at de ville købe kroen sammen. Og jeg kan allerede nu høre, at de har mange gode ideer, så jeg er sikker på, at de vil få noget godt ud af det. Og for de nye ejere er det en stor fordel, at Jens fortsat er med på sidelinjen, så de kan høste af hans store erfaring. Det er godt for Hadsund området, at vi har nogle som tør og kan løse en opgave som denne.”

Nye ejere skal finde forpagtere
Den nye ejerkreds består af 10 lokale erhvervsfolk, som har beskæftiget sig med mange ting lige fra kosttilskud, cykeldele, lagersystemer, musikdistribution, entreprenør, ejendomsudvikling til optiker. En af deltagerne har endda været ansat på Færgekroen som opvasker i sine unge dage. Så den samlede viden om at drive virksomhed med succes er stor, men ingen af deltagerne kan prale af at have særlige evner indenfor kogekunst eller hoteldrift. Så der skal hurtigst muligt findes en forpagter med den faglige viden og gå på mod.

Om det siger de nye ejere:

”Det er i høj grad med sjælen af vi har købt kroen og hotellet. Vi er alle kommet der til fester og i andre sammenhænge, og man kan ikke andet end holde af hele miljøet og den fantastiske beliggenhed ned til fjorden. Og så kan vi af regnskaberne, se, at vi ikke er alene om at mene det, da kroen og hotellet er meget velbesøgt med mange gæster og flotte økonomiske resultater i mange år. Ofte må der meldes om alt udsolgt, så det er et populært sted med sjæl og historie. Så det bør være et meget attraktivt sted at forpagte for en dynamisk restauratør.

Selvom Kroen og hotellet står flot, så vil vi fra start foretage renoveringer og nødvendige fornyelser efter nærmere aftale med en kommende forpagter. Samtidig har vi samlet et meget stort netværk, som vi vil bruge til at sætte turbo på markedsføringen. Så vi er helt sikre på, at vi sammen med en ny forpagter kan få det til at gå op i en højere enhed. Vi ser meget stor synergi i forhold til bl.a. de erhvervshuse i Hadsund, som vi er involveret i”.

Fakta:
Færgekroens og hotel Syds Historie

Den første kro byggedes i 1823 af kro- og færgemand Peder Nielsen, Rostrup. Denne kro blev ombygget i 1856 af hans søn, Niels Pedersen. Af senere ejere kan nævnes: Jakob Knudsen 1920-34, Fr. Nielsen 1934-37, Christian Borresen 1937-43, Theilmann Møller 1943-50, K. M. Strømberg 1950-52, A. Chr. Andersen 1952-53, Konrad Overgaard 1953-69, Nørgaard Jakobsen 1969-72. Kroen brændte i efteråret 1969, men genåbnedes i ny skikkelse i 1970.

Jens Nørgaard Jakobsen overtog kroen i 1972 efter sin far Nørgaard Jakobsen og ombyggede den i vinteren 1976-77 og igen i 2000 til den nuværende skikkelse. Desuden er virksomheden udvidet med hoteldrift (Hotel Syd).

Erhvervshusene i Hadsund
Under navnet ”Erhvervshusene i Hadsund” er en række lokale erhvervshuse samlet. Husene er på samlet 15.000 m2 og rummer i dag 45 virksomheder indenfor en lang række brancher. Formålet med Erhvervshusene er at fortsætte en lang tradition i Hadsund med at skabe gode rammer til iværksættere og etablerede virksomheder. På den måde medvirker Erhvervshusene i Hadsund til fortsat at skabe udvikling og arbejdspladser i Hadsund området. Se mere om Erhvervshusene i Hadsund på www.vs-erhverv.dk eller på facebooksiden https://www.facebook.com/hadsund4you

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Mariagerfjord og omegn
Fyraftenssang i Visborg
Fyraftenssang i Visborg
Mariagerfjord og omegn
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Dyson: Hyggespredere med lumske bivirkninger
Mariagerfjord og omegn
Efteråret rusker også i din bil
Efteråret rusker også i din bil
Mariagerfjord og omegn
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Livestreaming af naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet 2021
Mariagerfjord og omegn
Uge 41, på Astrup skole
Uge 41, på Astrup skole
Mariagerfjord og omegn
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Pas på tyven: Indbruddene stiger i efterårsferien
Mariagerfjord og omegn
Unge vil gerne engagere sig
Unge vil gerne engagere sig
Mariagerfjord og omegn
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord afholder ordinært årsmøde i Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Lyngby BK – Hobro IK
Lyngby BK – Hobro IK
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev