Annonce
Del på Facebook   Print siden

Få indflydelse i dit lokale friluftsråd

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 14. marts 2023 kl. 15:00

Få indflydelse i dit lokale friluftsråd
Foto: Helle Andersen, Lille Vildmose


Flere stier og teltpladser, vildere natur eller et fugletårn i mosen? Friluftsrådet Himmerland-Aalborg holder årsmøde og her kan du få indflydelse på, hvad der skal ske for at naturen og friluftslivet bliver styrket i din kommune.

Friluftsliv har aldrig været vigtigere for os danskere: at komme ud i det fri, være aktive, slappe af eller mødes med andre om fælles interesser er afgørende for vores livskvalitet og trivsel. Det kræver, at vi har god adgang til en rig natur, der er værd at opleve.

Derfor arbejder Friluftsrådet Himmerland-Aalbrog på, at friluftslivet har de bedste muligheder i Mariagerfjord, Rebild, Aalborg og Vesthimmerlands kommuner.

Du kan også blive en aktiv del af Friluftsrådets lokale arbejde og få indflydelse på friluftslivet i dit nærområde. Friluftsrådet Himmerland- Aalborg holder nemlig årsmøde torsdag den 30. marts 2023, hvor frivillige ildsjæle mødes for at drøfte, hvad der skal ske i de kommende år for at naturen og friluftslivet kan få endnu bedre vilkår.

På landsplan er Friluftsrådet en paraply for 86 foreninger og organisationer, der bruger naturen til hver deres aktivitet både på vandet, til lands og i luften. Friluftsrådet inspirerer danskerne til mere friluftsliv og forbedrer muligheder for at komme ud i naturen, deler penge ud til friluftsprojekter og arbejder politisk for at sætte friluftsliv på dagsordenen.

Bliv aktiv i Friluftsrådet

Alle med interesse for natur og friluftsliv kan blive aktive i Friluftsrådet. Du kan være med om de ting, der interesserer dig og på den måde du har tid til.

"Vi håber mange møder op, så vi kan få et godt overblik over, hvad der skal til for at forbedre mulighederne for at komme ud i naturen i vores kommuner. Vi arbejder både for at få indflydelse på frilufts- og naturpolitikken i kommunerne, men også med at forbedre vores adgang til naturen, så alle kan komme ud og få glæde af den. Vi har brug for flere kræfter, og det bliver kun sjovere, når vi er mange foreninger, der går sammen om arbejdet" siger formand for Friluftsrådet Himmerland-Aalborg Karin Winther.

På årsmødet kan du bl.a. komme på rundvisning på Lille Vildmosecenteret og blive klogere på, hvordan du kan søge om tilskud til projekter fra udlodningsmidler til friluftsliv. Lokale støttemodtagere vil bl.a. fortælle om deres projekter og give inspiration til nye. Der er også valg til bestyrelsen og mulighed for at komme med ideer og forslag, som det lokale friluftsråd kan arbejde videre med. Du kan også melde dig til forskellige temagrupper, som arbejder med afgrænsede emner og projekter. For at blive aktiv i bestyrelsen skal du være medlem af en af Friluftsrådets 88 medlemsorganisationer.

Tid og sted
Torsdag d. 30. marts fra kl. 18.00-21.00 på Lille Vildmosecentret, Vildmosevej 100, Dokkedal, 9280 Storvorde.

Tilmelding er nødvendig på himmerlandaalborg@friluftsraadet.dk


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne
Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne
Mariagerfjord og omegn
Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden
Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden
Mariagerfjord og omegn
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Hadsund-skole-Orkester søger frivillig
Hadsund-skole-Orkester søger frivillig
Mariagerfjord og omegn
Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge
Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge
Mariagerfjord og omegn
Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang
Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang
Mariagerfjord og omegn
TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023
TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023
Mariagerfjord og omegn
Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere
Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere
Mariagerfjord og omegn
Uligheden inden for stroke skal bekæmpes
Uligheden inden for stroke skal bekæmpes
Mariagerfjord og omegn
Bjørnemanden i Aalborg ZOO har fået
Bjørnemanden i Aalborg ZOO har fået "vinger"
Mariagerfjord og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev