Del på Facebook   Print siden

Få del i Bygningspuljens 675 mio. til at gøre din bolig grønnere

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 6. april 2021 kl. 16:00

Få del i Bygningspuljens 675 mio. til at gøre din bolig grønnere

Af Carina Kondrup

Få del i Bygningspuljens 675 mio. til at gøre din bolig grønnere

Der skulle ikke gå mere end fire dage, før Energistyrelsen havde modtaget ansøgninger for alle Bygningspuljens midler i 2020 til energirenoveringer. Nu åbnes puljen snart igen – med et langt større beløb. Men det gælder stadig om at være først til mølle.

Nu gentages sidste års succes: Fra den 7. april kan du igen søge tilskud til en grøn renovering af din bolig med de eftertragtede midler fra Bygningspuljen. Med puljen kan du både gøre din bolig grønnere og gøre noget godt for din privatøkonomi, for indeklimaet, kvaliteten og værdien af din bolig – endda med støtte fra staten.

”Mange boligejere ved ikke, at der er masser af penge og CO2 at spare ved at renovere sin bolig. Det er ærgerligt. For meget ofte er udgifterne til at renovere selv uden støtte fra fx Bygningspuljen tjent hjem igen i løbet af få år i sparede el- og varmeudgifter, samtidig med at boligens værdi er steget væsentligt – i gennemsnit ca. 50.000 kr. per energimærke. Dertil kommer gevinsterne for boligens indeklima, i form af bedre trivsel og sundhed, og en lavere CO2-udledning. Med Bygningspuljen bliver det endnu mere attraktivt at renovere. Den mulighed håber jeg, at rigtig mange boligejere vil benytte sig af,” siger Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i den grønne interesseorganisation SYNERGI.

Bygningspuljen er en statslig tilskudspulje, som giver tilskud til energirenoveringer i helårsboliger. Og med finansloven 2021 kommer der øgede midler til puljen, så den i 2021 indeholder hele 675 mio. kr. – 430 mio. kr. mere end sidste år – som uddeles ad tre omgange i løbet af året. Men selvom puljen i år er større, skal du være hurtig, hvis du skal have en bid af kagen. Uddeling af midlerne sker ved først-til-mølle-princippet, og sidste års samlede midler på 245 mio. kr. var allerede ansøgt efter blot fire dage.

Der er nemlig mange danskere, som kan se det smarte i at energirenovere. I en undersøgelse udarbejdet af YouGov for DI Dansk Byggeri svarer 43 pct. af de adspurgte husejere, at de har planer om at renovere boligen inden for fem år. For ejerne af andels- og ejerlejligheder er det 45 pct. For mange af de adspurgte husejere drejer det sig om udskiftning vinduer, døre, nyt tag eller en ny facade. Disse er alle tiltag, som er med til at nedbringe energiforbruget.

Hvor søger jeg, og hvad kan jeg bruge tilskud fra Bygningspuljen til?

Du kan eksempelvis bruge et tilskud fra Bygningspuljen, hvis din bolig trænger til udskiftning af utætte vinduer, bedre isolering eller smartere brug af energi i dit hjem. Disse tiltag reducerer energispildet og kaldes derfor energirenoveringer.

Læs mere om Bygningspuljen og se, hvor meget du kan få i tilskud til din energirenovering på Sparenergi.dk. (https://sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud).

Hvorfor skal man energirenovere?

Der er mange gode grunde til at nedbringe sit energiforbrug i sin bolig. Her er nogle af de vigtigste:

Klimaet
Vi når ikke vores klimamål i tide, hvis vi ikke også nedbringer vores energiforbrug.

Velfærd
Et dårligt indeklima i gamle og utætte bygninger har store konsekvenser for vores sundhed og trivsel. Eksempelvis kan et dårligt indeklima forøge risikoen for at udvikle astma og allergi, øge antallet af sygedage og mindske vores indlæring og produktivitet.

Økonomi
Den grønne omstilling i Danmark bliver 120-160 mio. kr. dyrere frem mod 2050, hvis ikke vi nedbringer vores energiforbrug samtidig med at vi udbygger den grønne energiforsyning.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Aftale om gradvis genåbning af rejseaktiviteter
Aftale om gradvis genåbning af rejseaktiviteter
Mariagerfjord og omegn
Christina hjælper ensomme ældre
Christina hjælper ensomme ældre
Mariagerfjord og omegn
Markedsføring på fjordavisen.nu med en jobannonce
Markedsføring på fjordavisen.nu med en jobannonce
Mariagerfjord og omegn
Tobakken er nu gemt væk i butikkerne
Tobakken er nu gemt væk i butikkerne
Mariagerfjord og omegn
Universitetshospitalets ny stald til forsøgsdyr flytter på landet
Universitetshospitalets ny stald til forsøgsdyr flytter på landet
Mariagerfjord og omegn
Overskydende skat på knap to mia. kr. på vej til nordjyderne
Overskydende skat på knap to mia. kr. på vej til nordjyderne
Mariagerfjord og omegn
Online aktiviteter i Mariagerfjord Ungdomsskole
Online aktiviteter i Mariagerfjord Ungdomsskole
Mariagerfjord og omegn
Få del i Bygningspuljens 675 mio. til at gøre din bolig grønnere
Få del i Bygningspuljens 675 mio. til at gøre din bolig grønnere
Mariagerfjord og omegn
Fjordavisen.nu har fået en søster, Rebildidag.dk
Fjordavisen.nu har fået en søster, Rebildidag.dk
Mariagerfjord og omegn
Hjemmearbejde rummer potentiale for ny bosætningsstruktur
Hjemmearbejde rummer potentiale for ny bosætningsstruktur
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev