Del på Facebook   Print siden

Erhvervsuddannelserne er godt i gang i Hobro!

Hobro og omegn
Mandag 27. september 2021 kl. 21:30

Erhvervsuddannelserne er godt i gang i Hobro!
Fra højre mod venstre; Benjamin (9. klasse Frydensberg Efterskole), Mia (9. klasse Havbakkeskolen), Jasmin (9. klasse Havbakkeskolen), Simaf (Mariagerfjord 10. klassecenteret)


Af Klaus Hansen

I disse uger afholdes brobygning, hvor 9. klasses elever fra Hobro får mulighed for at prøve kræfter med bl.a. erhvervsuddannelserne, og for første gang er HEG's fødevareuddannelse med i brobygnings-udbuddet i Hobro.

I august blev det muligt for elever at starte på fødevareuddannelsernes grundforløb i Hobro og otte elever gjorde brug af tilbuddet. Nu åbnes der op for brobygning på samme uddannelse, hvor grundforløbet åbner op for uddannelserne ernæringsassistent, bager/konditor, gourmetslagter og gastronom (kok) og skolen bag tilbuddet er HEG, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, som åbnede deres Hobro-afdeling august 2021. Om uddannelsen bliver et stort trækplaster til byen er endnu uvist men indikationen er der.

"Ud fra antallet af elever i brobygning er vi godt kørende allerede fra år to, og det glæder mig. Vi har mere end 70 elever i brobygning i disse uger og vi er fuldstændig gearet i det nye køkken til at give dem en spændende oplevelse, hvor de får mulighed for at snuse til faget", udtaler Susanne Østergaard, Uddannelseschef ved HEG. Og det er ikke slut endnu. I disse dage er endnu flere elever ved at tilmelde sig brobygning på fødevarernes grundforløb i Hobro, da 10. klasserne fra hovedsageligt efterskolerne skal i brobygning til november. Det betyder besøg af endnu flere elever.

Susanne Østergaard tør ikke spå om hvor mange fødevareuddannelses-elever hun åbner dørene for i Hobro til næste år men pt overstiger antallet af brobygningselever forventningen. "Der er mange, der ønsker at vi (HEG) lykkedes i Hobro, og det sætter vi stor pris på. Vi er klar til at modtage vores nye elever – om det så er i brobygning nu her eller til studiestart til august", udtaler Susanne.


Simon og Kidane fra 9. klasse på Frydensberg Efterskole



Lisbeth og Mia fra 9. klasse på Havbakkeskolen


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Christian Johnson efter indbrud: Ny mærkesag i valgkampen! Lov og orden i Hobro
Christian Johnson efter indbrud: Ny mærkesag i valgkampen! Lov og orden i Hobro
Hobro og omegn
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Korledere fra hele Danmark mødes til stævne i Hobro
Hobro og omegn
Hobro IK mod JammerbugtFC på DS Arena
Hobro IK mod JammerbugtFC på DS Arena
Hobro og omegn
Virksomheders våben mod arbejdsmangel er efteruddannelse
Virksomheders våben mod arbejdsmangel er efteruddannelse
Hobro og omegn
Halv-voldelig episode på St. Torv i Hobro
Halv-voldelig episode på St. Torv i Hobro
Hobro og omegn
Fire unge og hash duft på Hobro Busterminal
Fire unge og hash duft på Hobro Busterminal
Hobro og omegn
Mistænkelige mærke-sælgere i Hadsund og Hobro
Mistænkelige mærke-sælgere i Hadsund og Hobro
Hobro og omegn
Hobro Golfklub - Update fra luften hul 17
Hobro og omegn
Ugens home - 3-værelses andelsbolig i stueplan
Ugens home - 3-værelses andelsbolig i stueplan
Hobro og omegn
Jakob Hjorth, fodboldspiller i Hobro IK og iværksætter
Jakob Hjorth, fodboldspiller i Hobro IK og iværksætter
Hobro og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev