Del på Facebook   Print siden

Erhvervshuset Ved Banen i Hadsund: Fugle i hånden og på taget

Hadsund og omegn
Torsdag 28. januar 2021 kl. 08:50

Erhvervshuset Ved Banen i Hadsund: Fugle i hånden og på taget
De mange kvm i det ny Erhvervshus Ved Banen i Hadsund tiltrækker mange nye lejere og dermed virksomheder og arbejdspladser til området


Af Klaus Hansen

Renovering er godt i gang i det nye Erhvervshus Ved Banen på Mariagervej på Hadsund Syd. Og direktør for det nye hus Per Husted kan i samme stil som børnesangen om de små cyklister fortælle, at der var 1, der var 2, der var 3, der var 4, der var 5 og den 6, 7 og 8 lejer er på vej. De sidste er dog fugle på taget, så der trænes i at fange fugle.

Om projektet siger Per Husted til fjordavisen.nu:

”Vi havde håbet på en god start, men det her ligger i den gode ende, så vi er meget tilfredse. Officielt overtager vi først ejendommen d. 1. februar, men sælger Sparekassen Vendsyssel har været en fantastisk samarbejdspartner, og har givet os lov til at råde over bygningen allerede fra december. Så vi har kunnet både begynde udlejning og renovering inden den officielle overtagelsesdato.

I de næste måneder kommer der til at ske en omfattende renovering med nye gulve og lofter i nogle af hallerne bagved, ligesom hovedbygningen bliver renoveret indvendig med maling og gulvrenovering.

Udefra ses renoveringen ikke så meget det første stykke tid, men vi tror, at der skal nyt tag på stationsbygningen ligesom vi ser på, hvordan vi kan få gjort den lange facade ud mod Mariagervej gjort mere indbydende.

Hvorledes afhænger helt af, hvilke lejere, som kommer til den del. Her er der ca. 1.500 m2, og de er ikke udlejet endnu, så kommende lejere kan få stor indflydelse på, hvordan det kommer til at se ud”.

Mange har udtrykt frygt for, at den historiske stationsbygning skulle forsvinde eller blive ændret væsentligt. Per Husted kan dog berolige dem, som frygter det:

”For os er det vigtigt, at den gamle stationsbygning bevares – det er trods alt en vigtig historisk bygning og det vil jo være synd at begynde at ændre markant på den.

Og selvom det kan være lidt ”bøvlet” med en bygning fra 1885 med mange kringelkroge, så er det trods alt den, som gør hele ejendommen til noget særligt og som de fleste husker den for.

Derfor er det også i den bygning at fællesfaciliteter som kantine og mødelokale bliver etableret, så alle får glæde af det historiske vingesus, som der er i bygningen”


I de næste måneder kommer der til at ske en omfattende renovering med nye gulve og lofter i nogle af hallerne bagved.



Renovering er godt i gang i det nye Erhvervshus Ved Banen på Mariagervej på Hadsund Syd.



Hovedbygningen bliver renoveret indvendig med maling og gulvrenovering.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Timberman i Hadsund imødekommer tendens ved at miljøoptimere korkgulv
Timberman i Hadsund imødekommer tendens ved at miljøoptimere korkgulv
Hadsund og omegn
ME Haveservice har brugt vinteren på stor udvidelse af plantecenteret mellem Hadsund og Visborg
ME Haveservice har brugt vinteren på stor udvidelse af plantecenteret mellem Hadsund og Visborg
Hadsund og omegn
Guldbryllup i Hadsund
Guldbryllup i Hadsund
Hadsund og omegn
I aften falder hammeren over 480 flaske rødvin
I aften falder hammeren over 480 flaske rødvin
Hadsund og omegn
Sportigan i Hadsund er klar til genåbning på mandag
Sportigan i Hadsund er klar til genåbning på mandag
Hadsund og omegn
En læser undrer sig over parkering i Hadsund
En læser undrer sig over parkering i Hadsund
Hadsund og omegn
Ledige erhvervslejemål i Terndrup
Ledige erhvervslejemål i Terndrup
Hadsund og omegn
Ugens bolig | Rummelig og velindrettet villa i Rostrup!
Ugens bolig | Rummelig og velindrettet villa i Rostrup!
Hadsund og omegn
Afstemning i Mariagerfjord byråd | Fingerbøl i Hadsund må nu forblive ultramarin
Afstemning i Mariagerfjord byråd | Fingerbøl i Hadsund må nu forblive ultramarin
Hadsund og omegn
Begravelsen finder sted fra Vive Kirke den 27. februar
Begravelsen finder sted fra Vive Kirke den 27. februar
Hadsund og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev