Del på Facebook   Print siden

Er din arbejdsdag blevet ændret på grund af corona?

Her og Nu
Torsdag 7. maj 2020 kl. 18:00

Er din arbejdsdag blevet ændret på grund af corona?
Fagchef for Pension i Sparekassen Kronjylland, Bettina Brask, giver råd til dig, som har fået ændret dit arbejdsliv pga Corona


Af Carina Kondrup

Corona har vist os, hvor hurtigt vores hverdag kan ændre sig. Virussen har ikke kun medført sygdom, men også en forandret hverdag.

Hvis du arbejder hjemme og normalt har mere end 12 kilometer til arbejde, skal du være opmærksom på dit kørselsfradrag.

- De dage, hvor du arbejder hjemmefra, vil du ikke opnå kørselsfradrag. Derfor bør du nedsætte antallet af arbejdsdage på din forskudsopgørelse, så du undgår en restskat for skatteåret 2020, fortæller fagchef for Pension i Sparekassen Kronjylland, Bettina Brask.

Forskudsopgørelsen finder du på skat.dk, hvor du kan rette kørselsfradraget i felt 417 – det vil typisk være forudfyldt med 216 arbejdsdage for et helt år. Nedsæt antallet med de dage, hvor du har arbejdet hjemmefra.

Har du været uheldig at miste dit arbejde, skal du være opmærksom på din pensionsordning.

-Måske er du som mange andre ikke klar over, at du med din pension ofte også har en række forsikringer tilknyttet. Det kan for eksempel være forsikring ved kritisk sygdom eller tab af erhvervsevne. Når du stopper med at få løn, stopper indbetalingerne til din pension over lønnen også, forklarer Bettina Brask.

Som regel vil du dog være bidragsfrit dækket af dine forsikringer i en periode, hvorefter dine forsikringer bortfalder. Det er forskelligt fra selskab til selskab, hvor lang tid du er bidragsfrit dækket – som regel er det 3-12 måneder. Ofte har du mulighed for at bevare dine dækningerne ved selv at betale for dem gennem en ny løbende indbetaling, eller ved at præmien bliver betalt fra opsparingen på din pension.



Når du får nyt job og begynder at indbetale til et nyt pensionsselskab, skal du overveje, om du vil flytte din tidligere pensionsordning til dit nye pensionsselskab. Det er tit en god idé at flytte din pensionsordning til det nye selskab, så du får samlet din pension ét sted og dermed slipper for at betale administrationsomkostninger flere steder.

Bliver dine ansættelsesvilkår ændret, så du for eksempel går ned i timetal og/eller løn, så skal du også være opmærksom.

- Hvis dine forsikringsdækninger er en procentdel af din løn, vil en lønnedgang betyde, at dine dækninger falder tilsvarende. Nedgang i løn har i øvrigt også den effekt, at du skal ændre den forventede lønindkomst for året på din forskudsopgørelse - ligesom det er tilfældet, hvis du mister dit arbejde og går ned i indkomst for året, fortæller Bettina Brask.

Bliver du selv syg af corona, skal du være opmærksom på, at korte sygdomsforløb ikke giver anledning til udbetaling eller hjælp fra din forsikring mod tab af erhvervsevne. Denne forsikring dækker som udgangspunkt ved sygdomsforløb, der er længere end tre måneder, og betingelserne for udbetaling er forskellige fra selskab til selskab.

Du kan på pensionsinfo.dk få overblikket over dine forsikringsdækninger og pensioner. Her kan du dog ikke se, hvad der skal til for, at du får udbetalt fra dine ordninger. På sygdomsdækningerne kan der være forskel på udbetalingsbetingelserne. Her bør du undersøge nærmere via din pensionsudbyder eller få hjælp hos din økonomiske rådgiver.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Lad hunden arbejde for føden
Lad hunden arbejde for føden
Her og Nu
46 procent flere opkald om sæler
46 procent flere opkald om sæler
Her og Nu
Forsikring af dit kæledyr
Forsikring af dit kæledyr
Her og Nu
Hold dig fra åbne wifi-netværk på ferien
Hold dig fra åbne wifi-netværk på ferien
Her og Nu
NILLES Rejser: Vi havnede i en umulig situation
NILLES Rejser: Vi havnede i en umulig situation
Her og Nu
Fem ting du skal være opmærksom på, når du udlejer din bolig i ferien
Fem ting du skal være opmærksom på, når du udlejer din bolig i ferien
Her og Nu
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Her og Nu
Red Barnet holder sommerferie for rekordmange udsatte børn og familier efter corona-krisen
Red Barnet holder sommerferie for rekordmange udsatte børn og familier efter corona-krisen
Her og Nu
Flere seniorer spænder hjelmen
Flere seniorer spænder hjelmen
Her og Nu
Feriehusudlejer: Tabte feriehusovernatninger kan indhentes i skuldersæsonen
Feriehusudlejer: Tabte feriehusovernatninger kan indhentes i skuldersæsonen
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev