Annonce
Del på Facebook   Print siden

Energikrisen går ikke udenom landdistrikterne

Debat
Søndag 9. oktober 2022 kl. 16:00

Energikrisen går ikke udenom landdistrikterne

.
Energikrisen går ikke udenom landdistrikterne
Af Laura Holm, byrådsmedlem for Konservative i Mariagerfjord og medlem af Udvalget for Klima og Landdistrikter, Christian Johnson, byrådsmedlem for Konservative i Mariagerfjord og medlem af Udvalget for Teknik og Miljø.
Og Jens Henrik Kirk, by-og regionsrådsmedlem for Konservative i Mariagerfjord og Folketingskandidat i Nordjylland.

Vi må forholde os til en ny virkelighed, som omhandler en fødevarekrise, en energikrise og utrolig høj inflation. En farlig cocktail, der her på tærsklen til vinteren kommer til at presse mange af os til det yderste, og for manges vedkommende vil det have fatale konsekvenser i forhold til trygheden i privatøkonomien, for ens levevilkår og for ens familie. Der er ikke tale om et lille bump på vejen. Det kræver politisk handling, og derfor er valget en kærkommen mulighed for at rense luften på Christiansborg – for forhåbentligt at få partierne til at sætte sig sammen og finde løsninger.

Bæredygtigt – også økonomisk
Vi vil gerne i Konservative i Mariagerfjord pege på nogle løsninger, der blandt andet tilgodeser en kommune med vores geografiske størrelse. I særdeleshed fordi det desværre ikke kan lade sig realisere at få fjernvarme i alle kroge af kommunen. Der skal tænkes i nogle lidt utraditionelle baner, men i særdeles med klimaet for øje. Derfor foreslår vi, at man skal belønnes for at energioptimere sin bolig. Kan man forbedre sit energimærke med fra fx G til F, skal dette udmøntes som et tilskud på 10.000 kroner, og kan man forbedre det med x-antal trin, så følger der yderligere 10.000 kroner pr. trin. En belønning til den enkelte familie for at optimere boligen og en gevinst for klimaet. Derudover vil det fortsat sikre de lokale håndværkere og rådgivningsfirmaer en kontinuerlig opgave i årene, der kommer.

Bo småt, men godt

Det er vigtigt, at vi også benytter muligheden for at kigge på, hvordan vi kan sikre, at der kan gives mulighed for, at man kan bygge bæredygtigt, at der kan udlægges arealer til alternative boformer – som fx Tiny Houses og øvrige boligtyper, hvor udgiften til opvarmning er minimal, men med stadig fokus på, at man ikke er så bundet af regler og regulativer. Vi må og skal understøtte livet på landet med samme målrettethed, som vi hele tiden kigger på at skabe udvikling i byerne. De små samfund kan noget helt specielt, og hvis vi ikke passer meget på, så er denne aktuelle krise med til at fjerne incitamentet for det gode liv på landet, ganske enkelt fordi det ikke kan betale sig.








Kommentarer til artiklen:
Hvorfor er det så i stemmer nej når det gælder. Nej til vindmøller og solceller. Det er ikke den rigtige placering mener i. Fair nok men hvor skal det så være. Nej til biogas anlæg. igen forkert placering mener i. Det kan ikke være andre steder. Det er jo slået fast for længst. Kom nu ind i den virkelige verden. De ansøgte og at etablere biogas allerede i 2018 endda på kommunens foranledning. Nu skriver vi snart 2023. Det kunne have stået færdig for længst. Jeg bor selv i en lille by som i skriver om og det værste lige nu er energipriserne. Særligt dem med gas og el opvarmning. Mange har ikke råd til det nu. Og sælge huset med de installationer er ikke særlig gunstig lige nu. Biogas anlægget kan ikke rede det hele, men kunne være en god hjælp. ovenikøbet er det grønt. Så ikke mere snak, men handlig er der brug for. Det er svært at se man får med de konservative.

Svend Madsen, 12-10-2022 11:22:02


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Vi er dem, de andre ikke må lege med
Debat: Vi er dem, de andre ikke må lege med
Debat
Debat: Åben information til journalist Clement Kjersgaard, TV programmet Debatten
Debat: Åben information til journalist Clement Kjersgaard, TV programmet Debatten
Debat
Læserbrev: Uhørt ligegyldighed
Læserbrev: Uhørt ligegyldighed
Debat
Læserbrev: Byggeriet skal ændre livsstil, hvis det skal blive grønnere
Læserbrev: Byggeriet skal ændre livsstil, hvis det skal blive grønnere
Debat
Debat: Verdo-skandalen: Banditter i habitter går fri - tyveri af milliardbeløb får ingen straffemæssige konsekvenser
Debat: Verdo-skandalen: Banditter i habitter går fri - tyveri af milliardbeløb får ingen straffemæssige konsekvenser
Debat
Læserbrev: Theresa Berg Andersen (SF): Tiden er ikke til skattelettelser
Læserbrev: Theresa Berg Andersen (SF): Tiden er ikke til skattelettelser
Debat
Budgettet til ældre skal række længere
Budgettet til ældre skal række længere
Debat
Læserbrev: Vi står vagt om den borgernære velfærd for de ældre
Læserbrev: Vi står vagt om den borgernære velfærd for de ældre
Debat
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Debat
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev