Annonce
Del på Facebook   Print siden

En weekend fyldt med smil, feststemning og rekordomsætning

Mariager og omegn
Mandag 28. august 2023 kl. 14:00

En weekend fyldt med smil, feststemning og rekordomsætning
Foto: Ina Malchow


En weekend fyldt med smil, hygge og feststemning ramte Assens, da byen afholdt sin årlige sommerfest. Fredag og lørdag blev omdrejningspunktet for den festlige begivenhed, hvor både børn og voksne strømmede til for at deltage i en bred vifte af aktiviteter og nyde fællesskabet.

Arrangeret af Assens Borgerforening satte årets sommerfest nye standarder med et imponerende fremmøde. Begge dage blev byen omdannet til en stor fest, hvor glade mennesker i alle aldre deltog i de sjove og underholdende aktiviteter.

Aktiviteter for alle
Mens solen heldigvis skinnede det meste af tiden over festpladsen, kunne duften af grillede pølser og brød samt hjemmelavet burgere ikke undgå at fange alles opmærksomhed. Assens Borgerforening satte ikke bare gang i grillen, de satte også ny rekord for omsætning.

”Vi har virkelig lagt os i selen for at skabe noget for alle. Også de helt små, for hvis mor og far kan slappe af med børnene omkring sig, så bliver de helt naturligt lidt længere. Vi havde også en masse unge på festpladsen både fredag og lørdag aften, og det er fedt at bevidne, at de også kommer fra andre byer for at deltage i sommerfesten. Bestyrelsen i Borgerforeningen står også stærkt i år, fordi vi har prøvet det før og har stor opbakning fra frivillige og sponsorer” siger Laura Holm, der er medlem af Borgerforeningen.

Det var tydeligt, at arrangørerne havde lagt stor vægt på at inkludere noget for alle aldre. Børnene havde travlt med at udforske ansigtsmaling, hoppeborge, ringridning, vandmaskinen og guldgravning. Andre deltagere hyggede sig med kræmmermarked, tombola og ølvogn samt live-musik og dans om aftenen.

Jubilæum og Naturbadet Mariagerfjord
Sommerfesten handlede ikke kun om fest og underholdning; det var også en mulighed for at gøre en positiv forskel i lokalsamfundet. Assens Beløbet fejrede nemlig deres 10-års jubilæum og løb penge ind til Naturbadet Mariagerfjord. ”Vi har altid haft tradition for at løbe ind til aktiviteter i - og udvikling af Assens – vi vil gerne, at fællesskabet går hånd i hånd. Og vi er naturligvis glade for, at vi i år kan støtte Naturbadet” siger Torben Larsen fra Assens Beløbet. Borgerforeningen sponserede ligeledes deres pant til Fodbold Ungdom, så også her er der en positiv synergi.

Klar med mere flere arrangementer
Assens Borgerforening er allerede klar med flere arrangementer, når de den 4. november afholder julefrokost samt juletræstænding den 25. november. Så I kan allerede nu godt sætte kryds i kalenderen.




Foto: Ina Malchow



Foto: Ina Malchow



Foto: Ina Malchow



Foto: Ina Malchow



Foto: Ina Malchow



Foto: Ina Malchow


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Mariager har fundet sin Bylivskoordinator
Mariager har fundet sin Bylivskoordinator
Mariager og omegn
Kalder Hadsund Broen: 20 timer efter et opkald ligger skiltet stadigt på vejen
Kalder Hadsund Broen: 20 timer efter et opkald ligger skiltet stadigt på vejen
Mariager og omegn
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Mariager og omegn
Gammel tradition i Mariager gik ikke tabt under coronaen
Gammel tradition i Mariager gik ikke tabt under coronaen
Mariager og omegn
Opbakning til byens samlingssted i Mariager
Opbakning til byens samlingssted i Mariager
Mariager og omegn
Musikalsk foredrag om Badehotellet i Mariager
Musikalsk foredrag om Badehotellet i Mariager
Mariager og omegn
Advarsel til borgere i Assens: Skrigene betyder ikke fare
Advarsel til borgere i Assens: Skrigene betyder ikke fare
Mariager og omegn
Skiftedag på Cafe Salt i Mariager
Skiftedag på Cafe Salt i Mariager
Mariager og omegn
Når sammenhold giver bonus
Når sammenhold giver bonus
Mariager og omegn
Ekstrakoncert med Steve Hart på A'Porta
Ekstrakoncert med Steve Hart på A'Porta
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev