

En tidlig julegave til Mariager Ungdomsklub
Mariagerfjord og omegnFredag 4. november 2022 kl. 10:00

En tidlig julegave til Mariager Ungdomsklub
Glæden var stor i Mariager Ungdomsklub, da de i onsdags helt uventet modtager en gavecheck på 5.000 kroner fra bestyrelsen i Mariager Børnefest.
Siden 1892 har der været afholdt børnefest I Rosernes By Mariager. I år blev børnefesten afholdt i uge 24, og fra d. 16. juni - 19. juni var Mariager fyldt med aktiviteter for børn og barnlige sjæle.
Igen i år var børnefesten velbesøgt, og som følge af dette blev der for første gang i en mange år skabt et overskud. Da bestyrelsen fredag d. 28. oktober var samlet til den ordinære generalforsamling, var der derfor et nyt punkt på dagsordenen:
Bestemmelse om uddeling af overskud.
Forud for generalforsamling havde Mariager Børnefest annonceret, at de grundet det flotte overskud havde fire puljer på 5.000 kroner. Pengene ville de meget gerne dele ud, og derfor bad de deres følgere på Facebook nominere foreninger som kunne have gavn af et bidrag.
En række foreninger blev nomineret, og på generalforsamlingen skulle bestyrelsen derfor udvælge de heldige modtagere. Der blev stemt, og blandt vinderne var Mariager Ungdomsklub.
Hos Mariager Ungdomsklub er man meget beærede over at være udvalgt som modtager af en gavecheck på 5.000 kroner. Ungdomsskolen i Mariagerfjord er ligesom mange andre blevet ramt af de stigende priser, og derfor betyder gavechecken, at Mariager Ungdomsklub kan give en
oplevelse til de unge som ellers ikke havde været muligt.
”Vi er utrolig glade for at Mariager Børnefest, har valgt at give os en gavecheck på 5.000 kr. Det giver os en unik mulighed for at give de unge i Mariager noget som vi ellers ikke havde haft råd til. Vi har ikke endeligt besluttet hvad pengene skal bruges på, men det bliver helt sikkert en oplevelse som vil gavne klubbens unge.” fortæller Kenneth Kilian, som er ansat som klubmedarbejder i Mariager Ungdomsklub.
Udover Mariager Ungdomsklub modtog Mariager Spejderne og MIK Gymnastik en gavecheck. Den sidste gavecheck gik til et nyt legeredskab til legepladsen ved Rosenhaven.
Fælles for alle modtagerne er, at det er gået til foreninger og aktiviteter med unge i fokus.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Færdselsuheld på Lyshøj Møllevej i Udbyover ved Havndal Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Lørdagens strømpris Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Har i hørt at Vive IF har opstartet en dartklub Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Frivilligcenteret flytter til Hobro om tirsdagen Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Anholdt for sprit- og narkokørsel på tunet knallert ved Gjerlev Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Hobro: Narkokørsel med et kilo hash på bagsædet Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Mangler du en skøn klub at spille fodbold i? Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Tillykke til fire nye modtagere af ridderkorset Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Koldkrigsbunker i Rold er et stort hit Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Helt nye udeområder er på vej til Havndal Børneby Mariagerfjord og omegn |
![]() |