Annonce
Del på Facebook   Print siden

En ny liste til kommunalvalget har set lyset i Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord og omegn
Fredag 27. august 2021 kl. 10:21

En ny liste til kommunalvalget har set lyset i Mariagerfjord Kommune
Byrådsmedlem Svend Madsen er spidskandidat på den nye liste - Mariagerfjordlisten


Af Klaus Hansen

En ny liste til kommunalvalget har set lyset i Mariagerfjord Kommune.
Mariagerfjordlisten er navnet på den nye liste.

Det er en liste af tidligere hovedsagelig Venstrefolk, der står bag det nye tiltag.

”Vi er rigtig mange, der efterhånden ikke kan se os selv i Venstre på landsplan længere”, udtaler listens spidskandidat Svend Madsen, som allerede fra i dag repræsenterer listen i byrådet, som formand for Børne- og familieudvalget.

”Jeg har svært ved at forsvare den ledelse og formand, som Venstre har valgt til at repræsentere os på Christiansborg”, udtaler Svend Madsen endvidere.

Hvis man skal forsvare noget man ikke selv kan se sig i og tror på, så bliver det hurtigt derefter.
Det er svært at forsvare helhjertet. Derfor går vi solo.
Vi vil gerne understrege at det er på landsplan vi vælger Venstre fra. Absolut ikke lokalt.

Vi peger på Mogens Jespersen som borgmester, og vil gerne indgå valgforbund med Venstre Mariagerfjord. Vi er en liste med grundlæggende borgerligt-liberale holdninger og vi baserer os på et sæt af danske værdier.

Det har været en svær beslutning at tage, da vi har været mangeårige medlemmer af Venstre, men vi har måttet konstatere, at det ikke er medlemmerne, men forretningsudvalg m.m. der sætter holdet. ”Det er ikke i den ånd Venstre plejer at gøre tingene” udtaler en af listens kandidater Pernille Roth.

En anden af listens kandidater Marianne Eiby nævner hele forløbet med Inger Støjberg, som var hendes grund til, at hun forlod Venstre. Inger Støjberg og mange af dem, som har forladt Venstre på Christiansborg, var dem vi kunne dele vores holdning og synspunkter med.

Vi er derfor rigtig glade for at Inger Støjberg giver Mariagerfjordlisten sin fulde opbakning.

”Jeg kan stå fuldt inde for de folk, der repræsenterer Mariagerfjordlisten. Det er folk, som er trofaste overfor deres holdninger og tør stå ved dem.”, siger Inger Støjberg. ”Som jeg sagde, da jeg meldte mig ud af Venstre, så er der intet i vejen med Venstres bagland og kunne jeg bare have meldt mig ud af Christiansborg-Venstre, så havde jeg gjort det. Og jeg er enig i, at Mogens Jespersen bør fortsætte som borgmester.”

Alle kandidaterne vil blive præsenteret senere, ligesom et program for hvad Mariagerfjordlisten står for og går til valg på.


Marianne Eiby, Pernille Roth, Svend Madsen


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev