Annonce
Del på Facebook   Print siden

En kendt kollega vender hjem

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 2. november 2022 kl. 17:00

En kendt kollega vender hjem
Velkommen i Sparekassen Danmark; Jesper Mikkelsen (til højre) blev 1. november budt velkommen af erhvervsdirektøren i Region Mariagerfjord, Brian Kristiansen, og de to afdelingsdirektører i Erhverv Mariagerfjord, Torben Bonde og Henrik Egholm.


.
Jesper Mikkelsen tiltrådt som erhvervskundechef i Sparekassen Danmark
Han er kendt i mere end én forstand – Jesper Mikkelsen, der netop er tiltrådt som erhvervskundechef i Sparekassen Danmarks afdeling Erhverv Mariagerfjord.

Dels er Jesper et kendt ansigt i hele byen og kommunen, blandt andet som byrådsmedlem, udvalgsformand og formand for Bies Bryghus. Dels er han kendt af en hel masse af sine kommende nye kolleger, idet han har arbejdet sammen med mange af dem tidligere i sin karriere.

”Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes os at tiltrække Jesper, der jo er en lokal mand med et enormt netværk”, siger Brian Kristiansen, der er erhvervsdirektør i sparekassens Region Mariagerfjord.

På et solidt grundlag

Og hvorfor har Jesper så valgt at skifte?

”Sparekassen Danmark er en spændende virksomhed, der står på et solidt, økonomisk grundlag og har muskler til vækst – det glæder jeg mig til at være en del af,” forklarer Jesper Mikkelsen, der understreger, at hans store ønske fortsat er at arbejde i Hobro og Mariagerfjord Kommune, hvor han kender ’gud og hver mand’.

”Desuden er jeg tiltalt af sparekassemodellen, hvor næsten halvdelen af garantkapitalen er ejet af en række velgørende fonde, som bruger den rente, de får af garantkapitalen, til at støtte almennyttige projekter i lokalområdet”, siger Jesper Mikkelsen.

42-årige Jesper Mikkelsen er oprindeligt uddannet i Østjydsk Bank, hvorfra han for eksempel kender (regionsdirektør slettet) erhvervsdirektør Brian Kristiansen.

Senere kom han til Sparekassen Hobro og blev afdelingsdirektør i Mariager afdeling. Den forlod han i 2008 for at blive souschef i Østjydsk Bank i Hobro. I mellemtiden er Sparekassen Hobro i 2014 fusioneret med Sparekassen Himmerland til Jutlander Bank, som i 2021 fusionerede med Sparekassen Vendsyssel til Sparekassen Danmark.

Så en række af hans ”nye” kolleger i Hobro er faktisk gamle kolleger.

Desuden har han tidligere også været kollega med en række af sine ”nye” kolleger, der arbejder i Sparekassen Vendsyssel-siden af Sparekassen Danmark. I 2018 overtog Sparekassen Vendsyssel nemlig Østjydsk Bank.
De seneste to og et halvt år har han dog været uden for familien, idet han nu flytter til Sparekassen Danmark fra en stilling som afdelings-direktør i Andelskassen i Hobro.

Båd og veteran-VW

Privat bor Jesper i Hobro med sin kone, Betina, og parrets to sønner på 10 og 13 år.

En gang om ugen sejler han kapsejlads i sin L-23 båd, og desuden går han og pudser på en 55 år gammel VW-campingbus.

Han blev valgt ind i byrådet i Mariagerfjord Kommune ved det seneste valg og blev formand for Udvalget for Klima og Landdistrikter, som blev oprettet 1. april 2022.

Siden 2016 har han beklædt formandsposten i Bies Bryghus.




© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Færdselsuheld på Lyshøj Møllevej i Udbyover ved Havndal
Færdselsuheld på Lyshøj Møllevej i Udbyover ved Havndal
Mariagerfjord og omegn
Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Har i hørt at Vive IF  har opstartet en dartklub
Har i hørt at Vive IF har opstartet en dartklub
Mariagerfjord og omegn
Frivilligcenteret flytter til Hobro om tirsdagen
Frivilligcenteret flytter til Hobro om tirsdagen
Mariagerfjord og omegn
Anholdt for sprit- og narkokørsel på tunet knallert ved Gjerlev
Anholdt for sprit- og narkokørsel på tunet knallert ved Gjerlev
Mariagerfjord og omegn
Hobro: Narkokørsel med et kilo hash på bagsædet
Hobro: Narkokørsel med et kilo hash på bagsædet
Mariagerfjord og omegn
Mangler du en skøn klub at spille fodbold i?
Mangler du en skøn klub at spille fodbold i?
Mariagerfjord og omegn
Tillykke til fire nye modtagere af ridderkorset
Tillykke til fire nye modtagere af ridderkorset
Mariagerfjord og omegn
Koldkrigsbunker i Rold er et stort hit
Koldkrigsbunker i Rold er et stort hit
Mariagerfjord og omegn
Helt nye udeområder er på vej til Havndal Børneby
Helt nye udeområder er på vej til Havndal Børneby
Mariagerfjord og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev