En Isterningemaskine kan hurtigt tjene sig ind

Mariagerfjord og omegn
Fredag 24. november 2017 kl. 21:00

Arkivbillede

Isterninger er, selvom vi vel nærmest tager dem som en selvfølge, gået hen og blevet populære i den udviklede del af verden...
.
Af Klaus Hansen

Men hvorfor er vi så besatte af denne lille terning, der partout skal ligge der i en drink, eller bruges til at køle indholdet i en køletaske ned?

Som den teknologiske udvikling m.h.t. husholdningsmaskiner er skredet frem, måtte det komme. Fra at vær en luksus baseret på mindre sofistikerede metoder bag frysningen, er det i dag blevet sådan, at isterningemaskinen kan blive hver mands eje. Det er ikke mere noget, der er forbeholdt barer og restauranter; i dag kan ethvert køkken have en sådan maskine stående, så man ligefrem selv kan fremstille de mange dyrebare terninger, man kan købe i posevis i supermarkedet, eller som man stadig laver i små sofistikerede bakker.

Hvor startede det henne
Som så meget andet startede ”dillen” med afkølede drinks og fødevarer i USA. I det 19. århundrede var isterninger i drinks en luksus forbeholdt den rigere del af befolkningen. Is hentede man i naturen i blokke, der blev knust til små stykker til cocktails, eller isen blev skrabet af, så den kunne serveres som en del af en Slush-lignede drink.

Det store problem var naturligvis opbevaring og transport af is, hvor iværksættere på området ofte måtte imødese store tab pga. is, der smeltede. I starten anvendte man kølerum og brugte savsmuld som isolering, og man udviklede teknologier baseret på salpeter-køling. Senere blev det til teknikker baseret på blandinger af salte og mineralsyrer.

Hvad de færreste sikkert kan forestille sig var, at man allerede i det 18. århundrede med succes udviklede en ismaskine. Det var imidlertid en for dyr metode, så kunstig is brugte man kun, hvis det var svært at få fat på naturlig is.

Først da fremstillingen af is flyttede ind i hjemmet, kunne man gå fra den naturskabte is. Vi ved ikke i dag, hvem der opfandt den moderne isterningebakke. Til gengæld ved vi, at verdens første køleskab, der kunne lave isterninger blev lanceret af lægen John Gorrie allerede i 1844.
I Europæiske sammenhænge tilskrives udviklingen af køleskabet en tysk ingeniør Carl Von Linde, der først ca. 30 år efter introducerede en europæisk udgave af denne teknologi.

Bedre sent end aldrig
Køleskabene vandt først rigtigt indpas, da det blev muligt at købe frosne fødevarer og nedfryse det man selv havde lavet. Dette var dog først og fremmest et fænomen man så i de amerikanske husholdninger udviklet op gennem 30’erne. Herhjemme vinder køleskabsteknologien først for alvor indpas i de glade tressere.

Køleskabe og isterninger er ting, man forbinder med hinanden. Isterningebakken er en ting, noget andet er den smarte isterningepose, der er patenteret af Erling Vangedal-Nielsen efter en fornøjelig weekend i nordjyske Blokhus en gang i 70’erne.

I dag er det kommet så vidt, at hele 7 mia. af Vangedal-Nielsens isterningeposer går som ”varmt brød” i Europa, Mellemøsten, Oceanien, Sydafrika og Sydamerika. Den lille simple og uskyldige pose med lommer og selv-lukning har omsat for milliarder af kroner.

Processen bag isterninger
Som det nyeste har man lanceret isterningmaskinen på markedet. Isterningen i dag fremstilles på en virkelig behændig og tidsbesparende måde, fordi den sammenlignet med bakken og posen sparer en masse tid på at lave isterninger. Ismaskiner kan udføre en masse ting, hvor det man ofte forbinder med dem, er de populære funktioner kolde drinks, smoothies, ice tea, slush ice og lignende.

En ismaskine eller is generator er en husholdningsartikel udviklet med henblik på til fremstilling af is enten i forbindelse med en fryser, et fritstående apparat til fremstilling af is eller en industriel maskine til fremstilling af is i større skala. Udtrykket "isterningemaskine" refererer normalt til det fritstående apparat.

Is generatoren er den del af ismaskinen, der faktisk frembringer isen. Dette omfatter fordamperen og eventuelle tilknyttede dele i form af et drev, et betjeningselement og en underramme, der er direkte involveret i fremstillingen og opbevaringen af isen. Når de fleste henviser til en is generator, hentydes der alene til dette delsystem uden, at kølingen tages med. En isterningmaskine er typisk en komplet maskine, der indeholder køling, kontroller og dispenser, der alene fordrer en tilslutning til strøm og vand.

Den bærbare isterningmaskine er indrettet, så den kan placeres på en bordplade. Denne type hører til blandt de hurtigste og mindste maskiner på markedet. Is produceret af den bærbare isterningmaskine fremstiller kugleformede isterninger, der har en tåget uigennemtrængelig overflade.

Det første parti is kan laves inden for 10 minutter, efter at apparatet er tændt og tilsat vand. Vandet pumpes i et lille rør med metalpinde nedsænket i vandet. Fordi enheden er bærbar, skal vandet påfyldes manuelt. Vandet pumpes fra bunden af reservoiret til frysebakken. Et varme- og kølesystem fryser vandet, for derefter at varme isen op, så den glider ud af en stift og ind i hvor den opbevares.

Is dannes i løbet af få minutter, hvor størrelsen af isterningerne afhænger af fryseprocessen - en længere cyklus resulterer i tykkere terninger. Når lagringsbakken er fuld, slukker systemet automatisk.

Sådan finder du den rette isterningmaskine
Isterninger er gået hen og blevet populære i de danske husholdninger. Også så meget, at man nu mange steder kan købe is i 2 kilos poser i lokale butikker og supermarkeder. Den konkurrencedygtige pris for sådan en pose ligger på 20 kr., så man skal altså ikke have en isterningemaskine i særlig lang tid, før den har tjent sig selv ind alt afhængigt af, hvor meget is man bruger. De fleste maskiner kan producere 15 kilo isterninger af gangen, og når det svarer til mere end 7 poser i supermarkedet, kan det faktisk godt betale sig selv med det strømforbrug, der følger med i fremstillingen.

At isterningmaskiner er gået hen og blevet populære, skyldes delvist, at priserne de senere år er blevet til at have med at gøre. Det skyldes sikkert også, at forbrugerne er blevet mere fokuserede på at få kolde drikke i stedet for varme drikke.

Det er uden tvivl en god ide at holde sig orienteret omkring tests af de forskellige maskiner, der udbydes på markedet, inden man beslutter sig for at købe. Man skal selvfølgeligt først og fremmest se på sit behov, hvor mange isterninger forbruger man egentligt i husholdningen? Hvor hurtigt kan maskinen lave terningerne? Hvornår har maskinen tjent sig ind?

Her kommer prisen på maskinen i spil, men selvfølgeligt også dens strøm og vandforbrug. Og oveni det hele, selvfølgelig design og farver i forhold til, hvordan den vil tage sig ud i køkkenet.

< Nyere nyhed Ældre nyhed >

Mariagerfjord og omegn

Tirsdagens strømpris Mariagerfjord og omegn		HIK Rosendal: Ugens referat fra kampen om oprykning Mariagerfjord og omegn

Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne Mariagerfjord og omegn		Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden Mariagerfjord og omegn

Hadsund-skole-Orkester søger frivillig Mariagerfjord og omegn	Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge Mariagerfjord og omegn	Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang Mariagerfjord og omegn

TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023 Mariagerfjord og omegn	Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere Mariagerfjord og omegn	Uligheden inden for stroke skal bekæmpes Mariagerfjord og omegn

En Isterningemaskine kan hurtigt tjene sig ind

Tilmeld dig vores nyhedsbrev